I søndags blev der kørt enkeltstart i Nakskov. Jeg ramte den næsten som forventet, men specielt i slutningen spillede det mentale ind, og der tabte jeg mere tid end jeg behøvede.
AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: CykelFoto (fra tidligere løb)
NAKSKOV, TT – 1. OMGANG, 28 KILOMETER, 109 HØJDEMETER
Vækkeuret ringede allerede 5.25 søndag morgen! Min første tanke var, at det da måtte være en fejl, inden det slog mig, at jeg havde sagt ja til noget så dumt, som at hoppe i en bil kl. 6.00 og køre hele 3:40 timer HVER vej. Turen gik til Nakskov for at køre ca. 35-40 minutter på cykel.
Min teamkammerat fra Team Give Elementer, Jens Lunding Nielsen, samlede mig op og vi samlede derefter min anden teamkammerat Rasmus Lundtoft Lindbjerg op ved Middelfart. Turen derover gik egentlig forholdsvis smertefrit, og da vi endelig ankom i god tid, havde kroppen det ganske fint. Intet at mærke i kroppen, og heller ikke den store træthed, da jeg allerede var gået i seng kl. 21.15 aftenen før.
Vi startede alle forholdsvis tæt på hinanden, så vi fik alle pakke ud, gjort cyklerne klar til opvarmning.
Jeg gik i gang med opvarmningen i lidt bedre tid end normalt og havde faktisk næsten 30 minutter til det. Og allerede efter 10 minutter, da jeg skulle til at køre mit første lille interval ramte en tanke mig som et lyn! Jeg har ikke fået mit nummer lagt i TT-dragtens speedpucket. Jeg hoppede af cyklen, og ledte efter mit nummer i tasken. Hvor fanden var det!? Jeg havde sgu glemt det. Det var naturligvis ingen katastrofe, men jeg måtte tage cyklen af hometraineren og kørte 300 meter hen af vejen, for at finde dommervognen og pinligt spørge, om jeg ikke kunne låne et nummer. Det var heldigvis intet problem, og jeg fik det med, og kørte tilbage til traineren, og fik nummeret placeret. Herefter fik jeg kørt et 5-minutters interval, og lidt tempo-intervaller for lige at få pulsen op. Jeg ville gerne have haft et 5-minutters mere, men tiden var løbet fra mig. Og nå ja, så gik min pulsmåler kold midt i opvarmningen. Det slog jeg hen, det var der ikke noget at gøre ved.
Jeg pillede cyklen af, satte mit pladehjul på, fandt min TT-hjelm og trillede lige afsides for at tisse af. Jeg var heldigvis varm nok af opvarmningen, så det gik nok, at jeg ikke fik kørt den perfekt. Jeg følte mig klar, og var fokuseret.
Jeg skulle starte som tredje A-rytter på dagen, med Martin Henriksen, FBL, og Emil Dam Sørensen, Nørrebro CK, foran mig. Det var to gode folk at jagte, og hvis jeg pludselig kunne se Emil foran mig, ville det nok give selvtillid. Jeg vurderede, at jeg burde kunne hente lidt på ham og også Martin.
Starten går, og jeg holder mig til planen for en gangs skyld!
Starten gik, og jeg fik lige cyklen kørt over rutens første lille stigning. Det var vigtigt at få cyklen op i fart, og ellers skulle jeg blot holde mig til planen. På den store hovedvej, før vi skulle dreje mod højre, ville jeg gerne ramme 400-410w. På de mindre veje ville jeg holde den omkring 390-400w, så der var lidt mere at skyde med på hjemturen, og i modvinden. Når jeg ramte hovedvejen skulle jeg gerne op og ramme 410w igen.
Jeg rimelig hurtigt mig selv under kontrol efter starten, og farten var ofte på den gode side af 50 km/t, men der var også let medvind. Det føltes nemt, men jeg vidste, at smerten nok skulle komme før eller siden. Jeg var rigtig fokuseret, og sørgede hele tiden for, at holde hovedet nede, så jeg fik så lidt luftmodstand, som overhovedet muligt. Problemet var dog lidt, at på hovedvejen var der ikke spærret for biler. Derfor kunne bilerne frit overhale hinanden, og os ryttere. På vej ud af synes jeg ikke det var slemt, men jeg havde en frygt for, at en bil ville overhale imod mig, så derfor kiggede jeg lidt mere op, end jeg egentlig havde lyst til. Hellere det, end at køre fronttalt ind i en bil.
Det første højresving gik fint, og jeg fik hurtigt cyklen op i fart igen. Jeg syntes, at jeg kunne ane en rytter ude foran, men jeg kunne også godt se, at der nok var omkring et minut op. De næste sving blev alle kørt til grænsen, og jeg tror ikke jeg kunne tage dem meget hurtigere. Jeg ville lige se hvor både Martin og Emil var, når de kom imod mig efter vendepunktet. Martin var ved en gård, og Emil var ved et træ, som jeg ville prøve at huske. Jeg ramte vendepunktet, og fik taget det okay, men var i lidt for højt gear, da jeg skulle træde an igen. Ikke noget alarmerende og jeg fik cyklen i gang igen.
Faktisk må jeg erkende, at jeg følte et ganske godt overskud, og jeg besluttede at tage et sats. Planen om de 400w blev i stedet skiftet ud med 415-420w. Jeg ramte det træ, som skulle huske i forhold til Emils tid, men om det var det rigtigt ved jeg ikke, dog svarede det til cirka samme tid. Gården jeg ramte kunne jeg dog huske, og jeg havde taget over 1 minut på Martin.
De watt, som jeg nu prøvede på at holde, holdt jeg faktisk de næste 6 kilometer (8:09 minutter) før jeg ramte hovedvejen igen. Jeg kunne godt mærke både lunger og ben nu, men nu ventede der blot hjemturen. I starten på hovedvejen gik det fint, men langsomt kom straffen. Jeg kunne dog mærke, at den var på vej, så jeg satte mine watt ned før jeg eksploderede. Jeg kunne se Emil længere fremme, og jeg prøvede at vurdere hvor han var, og kiggede på tiden. Da jeg ramte cirka samme sted, havde var jeg cirka 45 sekunder efter, altså var jeg 15 sekunder hurtigere!
De sidste 3 tekniske kilometer og en punktering?
Da jeg kørte væk fra hovedvejen ventede der nu 3 tekniske kilometer på små veje. Dem var jeg ikke så bange for, selvom der var en lille bakke. Tog man svinget før bakken godt, så kunne man komme med momentum, og lige rive den over tænkte jeg. Jeg så Emil svinge ind på den, og tog en tid og da jeg svingede ind passede det igen med cirka 15 sekunder. Rundt i svingen kørte jeg i et lille hul, og der lød et kæmpe “klonk”. Jeg gav forhjulet et lille tryk. Var jeg punkteret? Jeg syntes det var svært at vurdere, så jeg slog det hen. Rundt i det første sving, hvor man skulle ud af bøjlen, føltes det som om, at cyklen dansede! Ej, jeg var måske nok punkteret! Rundt i næste sving, tog jeg den lidt mere med ro. Det var måske bare en siver, så jeg kunne med lidt held redde den hjem. Jeg turde dog ikke gå i bøjlen igen, så jeg gjorde mig så aerodynamisk som jeg kunne, nede i hornene. Rundt i det sidste skarpe sving. Jeg tog det altså alt for langsomt, og jeg fik slet ikke den udgangsfart som jeg havde håbet på, før løbet. Bakken var hård, men jeg kom henover den. Jeg kiggede ikke rigtig på mine watt mere nu, men prøvede bare at få fart i cyklen igen. Resten af ruten var ret lige til, ud over at det lettere op af bakke, men nu hvor farten ikke var så høj, og vejene overskuelige, så gik jeg igen i bøjlen det sidste stykke ind over målstregen.
På min Wahoo Elemnt Bolt2 var tiden 36:07, mens den officielle tid fra DCU blev 36:08. Det var godkendt, følte jeg. Jeg kom af cyklen, og fik lige luft, før jeg mærkede forhjulets dæktryk. Det var i hvert fald ikke flad, men jeg kunne simpelthen ikke bedømme om der var for lidt luft i. Den var pumpet med 7 bar inden start. Jeg begyndte at tro, at jeg måske bare havde troet at den var punkteret, og da tanken først sad i hovedet på mig, så åd den sig fast og gjorde mig usikker? Jeg har efter løbet kigget lidt Strava-data og kan se, at jeg taber åndsvagt meget tid på den sidste tekniske del til de to ryttere der endte foran mig samlet, nemlig Emil Dam Sørensen og min teamkammerat Rasmus Lundtoft Lindbjerg. Da vi kørte væk fra hovedvejen havde jeg hele 17 sekunders forspring til Emil og 11 sekunder forspring til Rasmus. Jeg taber så henholdsvis 18 sekunder til Emil og 14 sekunder til Rasmus på blot 3 kilometer. Mest bare fordi jeg blev usikker. Jeg havde sikkert tabt sekunder til dem på den sidste bakke, men ikke så meget. Specielt udgangsfarten efter det sidste skarpe sving var dårligt for mig. Fx er min fart 36 km/t, men Emils var 44 km/t.
Dog, når det er sagt, så er det også de små ting der gør enkelstarter sjove. Små fejl, kan koste dyrt, og det gjorde det lidt for mig på dagen. Omvendt så holdt jeg 403w, hvilket var godt for mig. Det er det højeste jeg har ramt over den tidsramme på min enkeltstartscykel. Det gav mig en snit fart på 46,4 km/t.
Løbet blev vundet af unge Gustav Wang fra BHS-PL Beton Bornholm, foran Mathias Matz, Team CO:Play – Giant Store, og Johannes Rom Dahl, Sparekassen Danmark, på 3. pladsen.
Efter løbet var der dog en lille kontrovers. Simon Bak fra coloQuick havde misset sin starttid, men fik alligevel lov til at køre, men hans tid blev registreret ud fra den originale starttid, hvilket gav ham en tid på 43:22, som var den langsomste i A. Senere blev han så sat ind på listen igen, men denne gang med den kørte tid og han endte der for på 4. pladsen. Senere igen, blev han dog pillet af listen og sat på sidste pladsen igen, dog nu med et DNF ud for.
Personligt synes jeg den er svær. Der vil altid være regelryttere der siger, at man skal komme til sin starttid, for ellers er det bare ris til egen røv. Havde det været et DM eller et mesterskab af en eller anden art, så var jeg nok selv i den båd. Men efter at have tænkt over det, så kører vi altså bare et bondeløb ude ved Lars Tyndskids marker ved Nakskov (og disclaimer, så er det ikke en sviner til Lolland-Falster eller noget, vi kører også løb ved Lars Tyndskids når vi kører 90 % af alle andre licensløb). Og når man som de fleste har kørt RIGTIG mange kilometer i bilen for at støtte op, så kunne man godt være lidt mere loose. Det betød dog, at jeg gik fra en 10. plads, til en 11. plads, og tilbage på 10. pladsen.
Resultater her: https://www.sportstiming.dk/event/10091/results?round=49426
Strava-data her: https://www.strava.com/activities/7668576927/overview
I næste weekend er der løbsfri, hvorefter den står på Jysk/Fynsk Mesterskaber i enkeltstart i Hedensted d. 3. september.