I weekenden står den på årets nok sidste enkeltstart, når Hedensted ligger asfalt til de jysk/fynske mesterskaber i enkeltstart. I sidste uge tog jeg turen derop for at køre lidt recon på ruten, og fy for pokker en skidt rute, for en rytter der vejer +90 kilo, og ikke bryder sig om ujævn rytme og temposkift. Derfor er forventninger til løbet ikke helt vildt store, og det er der flere grunde til.
AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: CykelFoto
Hedensted, 3. omgange, 34,1 kilometer, 338 højdemeter

Ruten
Enten er RidewithGPS eller Strava forkert på den. I hvert fald siger Strava knap 400 højdemeter, mens RWGPS er noget blidere. Det ændrer dog ikke på det faktum, at hvis ruten ikke går op eller ned, så er der et irriterende sving.
Af alle de TT-ruter jeg hidtil har kørt, både i DCU- og DGI-regi, er dette nok den, hvor jeg har mine største tvivl om hvordan den skal gribes an. Egentlig vil jeg gerne altid pace en TT ret jævnt i forhold til watt, men denne her bliver nok svær at gøre det på. Først starter man ud med en lille nedkørsel, hvor man sikkert rammer +60 km/t, men herefter går det skarpt op af, og inden man rigtig får cyklen i fart, så skal man svinge til højre, hvorefter det igen stiger en smule. Inden for de første 3 kilometer skal man muligvis ud af bøjlen 3-4 gange, alt efter hvor meget vind der kommer, og hvordan man bliver bremset i farten af den.
Efter 3 kilometer er der et stykke hvor man kan tonse jævnt, på lidt rullende bakker hvor man nemt rammer +60 km/t igen, før man efter cirka 5,5 kilometer skal helt ned i farten igen og svinge mod venstre. Herfra går det let op af, med åbne veje til vinden, før man efter 7 kilometer skal rundt i et skarpt sving til højre inden man kører ned af på nogle lidt snoede veje. Til sidst rammer man lidt små pukler før man kører ud på en hovedvej op mod mål. Og herefter gentages ruten så 2 gange mere.
Med alle de små pukler og hurtige nedkørsler, bliver det nok noget med at køre over FTP på bakkerne, finde et rimelig jævnt niveau på de enkelte tonserstykker der er, og ellers prøve at få spare lidt på nedkørslerne, mens alle sving kræver en god teknik. Mit bedste bud er nok, at ligge lidt blødere ud, end jeg egentlig forventer man skal, og så se hvordan kroppen reagerer på forskellige momenter på ruten.
Konkurrenterne
Kigger man på konkurrencen så er der kun 18 mand til start. Det skyldes bl.a. at flere hold, inklusiv mange fra Team Give Elementer, er ude og køre UCI-løb i bl.a. Norge, og der samtidig er cykelløb på Sjælland. I mens er der så intet løb søndag, så det er da brændærgerligt at distrikterne IGEN formår, at undlade at tale sammen, så vi kunne få 2 løb denne weekend, frem for at skulle vælge.
Man næsten kun pege på Frederik Muff, fra coloQuick, som den store favorit, skarpt efterfulgt af Mads Østergaard, som er hans holdkammerat. Der er også unge Gustav Wang til start, men da han kører for BHS-PL Beton Bornholm, kan han ikke blive Jysk/Fynsk Mester, men kan dog vinde løbet samlet. Kigger man på listen, så kan jeg på en god dag måske klemme en top 10 ind, men det bliver nok svært. Ruten kunne som sagt ikke være dårligere, føler jeg.
Fornavn | Efternavn | Klub | Starttidspunkt |
Mads Østergaard | Kristensen | Team coloQuick | 13:40:00 |
Carl F P | Voldbjerg | Herning CK Elite Biemme Danmark | 13:41:00 |
Peter Skov | Lauritzen | Team BACHE – JS.dk | 13:42:00 |
Mathias Møller | Jørgensen | Team Give Elementer | 13:43:00 |
Peter Asbjørn | Hansen | Team IBT – BH Carl Ras | 13:44:00 |
Jonas Nordal | Jakobsen | Herning CK Elite Biemme Danmark | 13:45:00 |
Jeppe Aaskov | Pallesen | Team coloQuick | 13:46:00 |
Jeppe | Tolbøll | Team Give Elementer | 13:47:00 |
Lukas Lund | Sørensen | Team coloQuick | 13:48:00 |
Martin | Henriksen | Frederiksberg Bane-& Landevejsklub | 13:49:00 |
Rasmus Bisgaard | Olsen | Team IBT – BH Carl Ras | 13:50:00 |
Martin | Pedersen | Restaurant Suri – Carl Ras | 13:51:00 |
Gustav | Wang | BHS – PL Beton Bornholm | 13:52:00 |
Frederik | Muff | Team coloQuick | 13:53:00 |
Casper | Kaysen | Herning CK Elite Biemme Danmark | 13:54:00 |
Sebastian | Ryttersgaard | BHS – PL Beton Bornholm | 13:55:00 |
Dalende motivation
Jeg er desværre blevet ramt af noget dalende motivation. Sæsonen har været lang, og jeg har været presset oven i hovedet de sidste par uger. Jeg er steget lidt i dosis i min ADHD-medicin, så det kan være derfor, men det er omvendt ikke unormalt for mig, at luften går af ballonen hen mod sidste måned af sæsonen.
I hvert fald, har jeg haft svært ved at hive mig selv op til at få kørt mine intervaller, og de længere ture. Faktisk var det for 1,5 uge så slemt, at jeg overvejede, om min sæson skulle sluttes, men jeg blev dog enig med mig selv – efter gode samtaler med Michelle – at jeg skulle kæmpe mig igennem det, da jeg nok ville fortryde, hvis sluttede min sidste A-sæson sådan. Jeg elsker stadig at køre ræs, men jeg er træt af at træne.
Derfor tog jeg den sindsyge beslutning, og har trænet på Zwift hele denne uge, og kørt race derinde. Det er ikke blevet til voldsomt mange timer, men intensiteten har været høj, og jeg har faktisk ramt nogle watt, som overraskede meget. Specielt når man tænker på, at der nemt er 30 grader oppe på loftet. Det gav mig en fornyet motivation, og det er fedt at vide, at jeg bare kan køre lidt virtuelt, hvis det går helt galt.