Kort statusopdatering

Der er har været lidt stilhed her på bloggen de seneste par uger snart, hvor mit sidste indlæg var en optakt til Jysk/Fynsk Mesterskab i enkeltstart. Her kom jeg bl.a. ind på, hvordan jeg havde det svært med at motivere mig, og bunden var desværre ikke nået endnu.

AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: CykelFoto

Fredag d. 2. september vågnede jeg efter en arbejdsvagt (jeg må sove på jobbet 😉 ) og havde lidt småkriller i halsen. Derfor besluttede jeg mig, at springe min raceprep over samme fredag, og bare sørge for at pleje kroppen, og egentlig bare sørge for at komme oven på. I løbet af dagen fik jeg det stille og roligt bedre, og jeg var faktisk topklar til at køre enkeltstarten lørdag… troede jeg.

Da jeg vågnede lørdag bankede mit hovedet, og det gjorde igen ondt at synke. Jeg stod dog op, og prøvede at gøre mig klar, for der var stadig god tid til ovenpå. Dog måtte jeg allerede efter 20 minutter sende en besked til en af lederne på teamet, at jeg måtte blive hjemme i sengen. Det var jeg faktisk ufattelig frustreret over, da det var sæsonens sidste enkeltstart, og jeg endda har været oppe og køre recon på ruten. Den passede mig slet ikke, men det var en udfordring, at køre en enkeltstart på en rute, som var speciel.

Søndag følte jeg mig faktisk rimelig ovenpå, og tog en tur på Zwift, hvilket var det dummeste jeg kunne gøre, når man tænker tilbage. Efter Zwift-løbet faldt jeg om på sofaen og fik det igen rigtig skidt.

I løbet af ugen, fik jeg det stille og roligt bedre og bedre, dog stadig med en irriterende hoste. Alt min træning foregik indendørs, så jeg hurtig kunne stå af, hvis kroppen fik det bedre.

Nyborg og DEMIN Cup

Om søndagen d. 11. september, stod den på DEMIN Cup i Nyborg. Jeg følte mig ikke helt frisk, men kunne jeg bare være med en 1,5 time og måske hjælpe holdet, så ville det være fint.

Kigger man i bakspejlet så burde jeg være blevet hjemme. Under opvarmning føltes benene lidt tunge, men jeg slog det hen som nervøsitet. Og faktisk gik de første 15 minutter af løbet ganske fint. Jeg holdt mig fremme, fik kørt med i et par hug, og følte mig ret godt kørende, men nærmest ud af det blå, så slukkede benene bare. Jeg fik et mindre hosteanfald, og så var det bare som om, at jeg syrede til, og efter blot 20 minutter af cykelløb røg jeg ud bagdøren.

“Det er her det slutter! Jeg har stillet til start i mit allersidste A-løb!” var min eneste tanke. Det var både skuffende og ærgerlig, at jeg ikke kunne slutte med et nogenlunde godt løb, men jeg var træt af alt lige nu. Alle tanker om, sygdom der strakte sig fra UCI-løbende i GP Herning og Fyen Rundt, og helt frem til DM, og nu sygdom igen, kombineret med manglende træningsmotivation, var bare for meget.

Jeg fik trillet ind til mål, og fik klædt om. Og jeg fik pulsen ned og tanker lidt på ret køl. Og efter løbet fik jeg lige snakket med Henrik Nielsen, vores sportsdirektør. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville se, om jeg ikke kunne lige få trænet godt igennem denne her uge, uden alt for meget intensitet og så skulle jeg springe Aarhus-løbet over lørdag, og komme søndag i Odder.

Jeg ser nu bare frem mod Tønder, og håber på jeg kan blive rask, og kan få lov til at køre et nogenlunde løb dernede.

Cykel-depression!

Det eneste der pt. holder mig gang er, at jeg ville være ærgerlig over, ikke at have prøvet at give det en skalle frem mod Tønder. Jeg vil ikke slutte med en tåkrummende dårlig indsats i Nyborg. Det er motivation til at træne, i en tid, hvor jeg nærmest føler en slags depression over min cykling. Jeg mangler træningslyst, og føler mig tung og dårlig, og jeg er tyndslidt. Ud over den efterhånden udpenslede sygdom, så har der været flere personlige ting der har drillet. Det er alt fra min egen ADHD-udredning til flere af mine nære venner, der har haft brug for ekstra omsorg på grund af forskellige ting.

Der er dog kun én ting der er værre, og det ville være at lukke sæsonen nu, og så fortryde det. Så vil jeg faktisk hellere fortryde, at jeg ikke trak stikket i tide. Jeg er jo naturligvis ikke færdig med at cykle. Jeg er bare færdig med A-klassen, når denne sæson er slut.

Indtil da holder jeg humøret højt ved siden af cyklingen, så alt er ikke helt skidt. Det er kun cyklinger der pt. kræver lidt ekstra energi! 🙂

Leave a Comment

Your email address will not be published.