Det er nu knap 2 uger siden, at jeg kørte løbene på Sjælland og min rejse til Østrig tog faktisk alt fokus og tid, så derfor udkommer løbsrapporten først nu. Det er uden sammenligning den længste periode fra løb til rapport, så jeg håber, at alt er frisk i erindringen. Og så kommer jeg med en lille melding, hvor jeg må trække en tidligere udmelding tilbage – for en stund.

AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: CykelFoto og Jonas Toftemark

NÆSTVED TT

https://ridewithgps.com/routes/42350232

Ankomst, recon og afgang

Michelle og jeg ankom til Slagelse dagen før, og kunne efter endt udpakning tage ud og køre lidt recon af ruten. Det var mildest talt dårligt vejr, og derfor blev det kun til én omgang for mit vedkommende, mens rytterne fra Team Give Elementer, som jeg kørte rundt med, valgte at tage endnu en omgang. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg behøvede ikke mere. Jeg huskede svingende nærmest til perfektion, og jeg ville heller ikke risikere, at blive syg ugen før Østrig.

Dagen efter startede jeg først ved omkring middagstid. Derfor nåede jeg lige, at hoppe med i bilen da Rasmus Lundtoft Lindbjerg fra Team Give Elementer kørte. Rasmus og jeg har de seneste år kørt TT-tider på nærmest samme niveau, og selvom han i år er begyndt at være noget hurtigere end mig, så var det en fin indikator for mig om hvor jeg skulle ligge tidsmæssigt, med måske en margin på 20-30 sekunder. Vinden kom nærmest direkte fra øst med 5-6 m/s.

Den mest disciplineret enkelstart?

Jeg fik kørt min opvarmning, og kørte til start, og var egentlig fuldstændig klar mentalt – og fysisk. Jeg startede som 2. sidste B-rytter, så når jeg kom i mål ville jeg kende resultatet.
Jeg har ofte haft en tendens til at starte lidt for hårdt ud på enkeltstarterne. Derfor var det vigtigt for mig, at jeg lovede mig selv, at jeg ville ligge blødt ud, og ikke køre for mange watt de første par minutter, og lige kørte afventende indtil adrenalinen var ude af kroppen. Specielt fordi de sidste 3-4 kilometer ville være op af en lille bakke, og så med direkte modvind ind mod mål.

De første 20 sekunder fik jeg kørt cyklen op i fart, og kiggede ned på mine watt. 480w og de næste 10 sekunder var jeg lige ved at glemme alt om at holde igen. Det føltes jo nemt, haha, men jeg fik tøjlet mig, og faldt ned på de 405-410w jeg ville holde mig på i starten af ruten, hvor vi startede i modvind, så kørte et godt stykke i medvind, hvor jeg ville spare lidt kræfter. Der ville komme et lille stykke med sidevind, hvor den igen skulle have tryk på, inden jeg ligge kunne suge lidt luft, og så måtte jeg se hvad der var i tanken de sidste 6,5 kilometer.

Jeg fandt ind i et godt flow, og koncentrerede mig mest på at holde mig, så aerodynamisk som muligt. Sidste år, kiggede jeg for meget ned af, da jeg troede, at det var mest aerodynamisk, men videotesting derhjemme, viste mig, at jeg faktisk skulle se mere fremad. Og så kunne jeg som bonus også se mere af vejen. Samtidig skulle jeg trække mine skuldre op til ørerne, føltes det som, og den var straks sværere, da den kræver mere fysisk anstrengelse, men samtidig gør mig hele 1,5 cm smallere i begge sider!

Min power var god, og jeg hentede flere ryttere undervejs, og da jeg endelig ramte medvinden fik jeg hurtigt farten op på de 53-56 km/t, og kunne faktisk slippe trådet lidt.

Da jeg ramte de sidste 6,5 kilometer følte jeg stadig en vis kontrol. Jeg holdt mig på 400w det meste af tiden, og ville gemme resten til hovedvejen ind mod mål.

Jeg ramte hovedvejen og åbnede op. Nu gjorde også for første gang rigtig ondt, men jeg havde også en rytter foran jeg kunne jagte 150 meter længere fremme. Jeg kunne holde 460-470w nærmest hele tiden, og jeg fangede også rytteren foran mig nærmest 100 meter før stregen. Set i bagklogskabens klare lys, så burde jeg måske nok have brugt lidt flere kræfter ude på ruten!

Resultatmæssigt fik jeg kørt mig til en 3. plads, hvilket var godkendt for mig. Lucas Maarfelt Toftemark (Amager CR) og Alfred Christensen (Ordrup CC) var mine favoritter, og tog også de 2 øverste trin på skamlen, med Alfred øverst. Jeg fik selv 3. pladsen med blot 0,7 sekunder til Kristoffer Davey Dalsgaard på 4. pladsen.

FOTO: Jonas Toftemark

Derefter gik turen tilbage til Slagelse, hvor vi overnattede med Team Give Elementer, og der kunne lades op til dagen efter.

Resultater her: https://www.sportstiming.dk/event/11738/app/results?round=61486
Strava data her: https://www.strava.com/activities/8893647920/overview

SLAGELSE

https://ridewithgps.com/routes/42350232

Modsat dagen før, så var vinden nærmest forduftet. Det gjorde, at man ikke kunne regne med at bruge sidevind som en faktor, til at splittet feltet.

Jeg stod med en underlig følelse af manglende motivation til at køre cykelløb. Uden vind blev det nemt farligt, og specielt opløbet, hvor man med 250 meter igen, skulle rundt i en rundkørsel, tiltalte ikke mig, forstået på den måde, at jeg ikke ville risikere noget før Østrig. Så hvis der ikke var en sejr (eller podie som minimum) at køre om, så kunne jeg godt finde på at trække mig.

Dårlige ben, manglende motivation og fluer på en lort

Løbet blev sat i gang, og det startede ret langsomt ud, og dum som jeg er, så angreb jeg for at sætte gang i festen. Jeg ville faktisk gerne have et hårdt løb, som sidste rigtig hårde pas før turen til Østrig. Alle reagerede, og der blev hurtigt kørt kontra.

Jeg holdt mig fint til, og kørte med i lidt flere angreb, men ud over, at jeg ikke ville risikere for meget, så mærkede jeg også nogle halvsløje ben. Der var ikke rigtig hul igennem, og jeg kunne se, at min puls var overraskende høj. Så i mange sving lod jeg bare være med at rykke med ud af dem, og tabte nok 4-5 pladser hver gang, men kunne roligt og sikkert køre mig frem når det var nemt. Og så kom jeg selvfølglig ofte med i angreb, som blev lukket. Jeg følte, at mange sad på mig, uanset hvad jeg lavede, og det var også forventet og helt naturligt.

Specielt FBL var gode til at få sendt folk afsted, med deres 8 ryttere til start. Jeg synes, at de kørte ganske flot som “hold” og udnyttede deres overtal – men det skulle også koste dem senere.

Udbruddet slipper væk efter halvdelen af løbet

Efter flere forgæves angreb skulle vi helt ud omkring starten af 3. omgang. Måske var det også slutningen af 2. omgang. Der slap i hvert fald en gruppe på 5. mand væk, og FBL havde sgu misset det! Mine ben var stadig ikke vildt gode, og derfor måtte jeg også prøve at spille de kort jeg kunne. Jeg sagde til som mange som muligt, at nu måtte FBL lukke det, og at vi ikke skulle hjælpe dem! De kørte flot offensivt som “hold” og nu skulle de ud og kørte en slags defensiv, for at få hentet udbruddet.

De fik hurtigt samlet sig, og det tog dem én omgang, og så havde de hevet udbruddet tilbage igen. Det var flot arbejde af dem. Undervejs på 3. omgang, havde jeg lige fået en kort lille snak med Lucas Maarfeldt Toftemark, som sagde, at han skulle bruge en top 6 for at rykke i A. Det var en ting der kunne bruges aktivt. Hvis vi slap væk, og der fx kun var 6 ryttere, så skulle han få lov til at knokle, og derved kunne jeg spare mig, men det var selvfølgelig meget hvis og hvis.

Ingen ben til at vinde

Ud på sidst omgang, var der stadig ikke kommet hul igennem til benene. Der var god diesel i dem, men alle peaks føltes bare tunge og trælse. Joakim Bukdal, Klampenborg CC, og en anden rytter slap væk, og ingen ville rigtig tage ansvar, så jeg endte med at tage et par ordentlige gode føringer. Jeg håbede lidt, at der måske kunne komme lidt huller i feltet rundt i de mange sving, men det var lidt for nemt at sidde på dæk. De 2 ryttere blev dog hentet.

Herfra kørte jeg lidt ned bagved. Der var mange der gerne ville i angreb, og jeg følte virkelig, at mine ben var så dårlige, at jeg bare ville tættere på mål før jeg måske ville prøve noget. Oppe foran slap en Herning CK’s Gustav Lorenzen væk. Store Bjarke Bonke fra ABC slap også fri, og feltet var på mange måder gået i stå. Jeg havde en lille plan om at angreb på hovedvejen.

Ude på hovedvejen, ville jeg til at komme bagfra, men oppe foran slap Tim Hansen, Esbjerg CR, væk. Det var et godt timet angreb, og hvis jeg gik efter ville jeg næppe få hul, og ville nok kun være skyld i, at Tim ikke kom væk. Jeg opgav mit foretagende. Så måtte jeg se hvad kun kunne i finalen. Derfor holdt jeg mig bagerst, og bevægede mig frem med 2000 meter igen, da jeg nemt kunne komme frem. Top 3 var kørt, da de alle havde fået stort hul, men stadig lå hver for sig.

En hjælpende hånd!

Ind på de sidst 1500 meter, og der var faktisk en hektisk positionskamp ind mod de små veje, og ned mod rundkørslen. Jeg mærkede med det samme, at det gad jeg altså ikke satse for. En 4. plads som vi jagtede, kunne slet ikke tænde en gnist, og jeg havde igen Østrig i baghovedet. Derfor slap jeg trådet og kom nok ind i svinget som en af de sidste ryttere.

Til min store overraskelse så jeg nu, at Lucas Maarfeldt Toftemark lå nede ved siden af mig. Den top 6 var langt væk. Jeg kunne se, at der ind mod mål var fin plads til at komme frem, men den som tog den tur alene i vinden, for at komme frem, ville ikke vinde. Jeg råbte til Lucas, at han skulle tage mit hjul. Jeg besluttede, at jeg ville hjælpe ham. En rytter som ham, som har været så voldsom stærk i alle B-løb, og flere gange havde taget initiativ til at skabe fede cykelløb, fortjente at komme i A hurtigst, og hvis jeg kunne hjælpe ham med det, så gjorde jeg det gerne. Derfor tog jeg en sidste lang og hård føring på et lille minut, hvor jeg passerede hele feltet med Jonas på hjul.

Jeg ville egentlig gerne lige have holdt min føring 10 sekunder mere, så jeg kunne slå ud lige da vi ramte rundkørslen, men benene var tomme og jeg mistede hastigt farten. Jeg vinkede Jonas frem og slog ud. Nu måtte han klare resten selv.

Jeg trillede roligt i mål som nummer 34. Lucas klarede, at blive 2’er i feltets spurt, og var nu A-rytter, som den første B-rytter i år, hvilket var superfortjent. Ham skal vi nok få mere at se til, det er jeg 100 % sikker på!

Resultater her: https://www.sportstiming.dk/event/11739/app/results?round=61507
Strava data: https://www.strava.com/activities/8900515964/overview

A-klassen? Måske, men ikke lige nu!

Jeg var jo meget skråsikker på, at jeg ikke skulle køre flere løb i B-klassen. Men jeg fik lige kigget lidt i kalenderen efter løbet i Slagelse, og da jeg ikke skulle køre flere løb før jeg måske kunne køre Fredericia, så ville der gå hele 5 uger før jeg så kunne få ny debut i A-klassen direkte ind i Pinsecuppen. Det gør, at jeg ikke rykker op lige nu.

Samtidig så vil der faktisk kun være 6 løb i A for mig, før jeg skal til VM, og der vælger jeg at være iskold over for tidligere udtalelser. Jeg vil gerne vil VM – nu er det sagt – og den vej går for mig bedst ved at køre finaler og hårde cykelløb i B, end at køre solo i A. Hvad der sker efter VM må vi se. Løbsrapport derfra kommer også snarest. 🙂