Tolbøll licens: Løbsforventninger til Vejen

Så skydes licenssæsonen endelig i gang igen, med cykelløb både lørdag og søndag. Lørdag køres der løb i Kolding, hvor jeg dog ikke deltager grundet en dobbelt 30-års fødselsdag ved min svigerinde og hendes kæreste.
Derfor burde jeg egentlig være frisk til at køre løbet i Vejen.

Af: Jeppe Tolbøll

VEJEN, 5 omgange, 111,5 kilometer, 630 højdemeter:

Screenshot 2015-08-15 13.02.57

Ud fra rutenprofilen er Vejen et fladt løb, men i onsdags cyklede jeg en tur på ruten, og der var flere steder hvor jeg tænkte, “Okay, det stiger da alligevel lidt her – jeg føler mig ret tung!” Der er specielt 2 bakker som stiger lidt, dog ikke mere end 3 %, men de kan godt bruges til angreb. Flere steder er åbne for vind så med bare lidt vind kan der godt skabes udskilning her. Hvilket jeg håber på.

Opløbet er perfekt til en type som mig. Ingen sving de sidste 1000 meter og vejen falder endda lidt, så det kan blive en hurtig spurt med masser af fart. Vejen er samtidig rigtig bred så man bør ikke kunne blive spærret inde.

Vi er ikke vildt mange til start med 29 tilmeldte i skrivende stund. Det gør at løbet nemt kan blive hektisk, da et udbrud med bare 8-10 mand ret nemt kan være afgørende. Derfor gælder det om at holde sig til.

Mine forventninger er lidt blandede. Jeg var fra d. 5. til 10. august i Berlin med arbejde. Før Berlin havde jeg sat en god slat wattrekorder, men efter jeg kom hjem trænede jeg tirsdag og onsdag hvor jeg ikke følte at benene var supergode, og torsdag var jeg ramt af lidt dårlig mave, så jeg ved ikke hvor jeg helt står. Vi må se hvad der sker – jeg håber og regner med point, men hvor langt oppe på listen jeg ender må tiden vise.

De som bør se sig selv som favoritter må være:
– Kasper Andersen, Team Jutlander Bank.
– Jesper Kael Jensen, Frederikshøj CC
– Mikkel Møller, Odense U23

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *