Til bonderøvsløb i Uldum!

**DENNE BLOG ER TIDLIGERE UDGIVET PÅ ALTOMCYKLING.DK OG NU KOPIERET OVER PÅ EGEN SIDE HER**

I sidste uge tikkede der en Facebook-invitation ind i indbakken fra en af organisatørerne bag Uldum Kriterium – har du  lyst til at komme op og køre en gang ræs!? Ja, tak, for jeg elsker de der mindre landsbyræs, som mange omtaler som bonderøvsløb, netop fordi, at de er meget low key, og man ikke skal forvente perfekt afvikling med hensyn til skiltning, og race marshalls og hvad man eller hurtig bliver forvænt til i licensløb og halvdyre motionsløb. Ikke at der var ringe  skiltet i Uldum, for det var helt fint, men hvor de for alvor excellerede var på hyggefronten! Og det kan vi li’!

AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: VELOVERS.DK / Michael Damm

Når man skal til bonderøvsløb, så har jeg det tit sådan, at jeg ikke engang stresser nok til at jeg får taget mig sammen til at tjekket min huskeliste, som jeg ellers troligt gør inden licensløb. Det bed mig så i røven for anden onsdag i streg. Da jeg 5 kilometer før Vejle fandt ud af at jeg igen havde glemt min hjelm derhjemme. Nu skulle der tænkes hurtigt! Jeg greb telefonen og ringede til Torben Bonnichsen, som er manden bag Bici Vida, som stiller Black Inc til rådighed for AltomCykling.dk i 2017, men han var desværre ikke hjemme! Heldigvis fik han arrangeret, at hans værkstedsdør stod åben, og at jeg bare kunne hente hans hjems til låns! Dagen var reddet, tak for det Torben!

Turen gik da fra Vejle til Uldum, hvor jeg havde selvskab af min gode kammerat Michael Damm, som jeg havde lokket med til løbet. Ved ankomst fik vi hentet vores numre, som var lavet som et klistermærke. Ideen var fremragende, men der skal nok arbejdes lidt med kvaliteten af limen, for mange havde problemer med at få nummeret til at klistre til tøjet, og en del af dem faldt af både før og under løbet!

Løbet blev afholdt på en 6,5 kilometer-rundstrækning med et par små bakker, men også et par rene tonserstykker! Omgangen kan ses her på Strava – link! Præmissen var en times kørsel + 1 omgang! Så der skulle presses hårdt fra starten af!

Der var rimeligt godt skiltet, laminerede A3 ark på pinde fungerede overraskende godt, omvendt er det også svært at fare vild på så kort en rute. Der var også flagvagter alle steder, hvor det kunne gå galt, noget andre løb kunne lære noget af!

Legendarisk løbsintroduktion…

Før start holdt frontmand for løbet, Stefan Holm Frederiksen, en fantastisk underholdende tale, omkring sikkerhed, hvordan man viste go’ stil, og andet praktisk info! Så blev løbet ellers sat i gang, med ca. 40-50 “bonderøve” til start, med én omgangs masterkørsel bag en gammel ladvogn, foran Uldum Mølle!

Masterstarten gik helt stille og roligt, modsat mange af de andre masterstarts man måske ser i licens- og andre motionsløb, hvor der tit er flere der tror at positionskampen i masterstarten er afgørende for løbet. Her var folk gentlemens (og vist også én enkelt gentlewoman).

Da masteromgangen var startet, kom der ellers fart over feltet, og jeg skal love for at de lokale fra Uldum var klar til ræs! Jeg lagde mig tæt op af Michael Damm, hvem jeg havde en aftale med, om at vi skulle hjælpe hinanden og bruge hinanden godt taktisk. Samtidig holdt jeg et vågen øje med Thomas Mikkelsen fra Brædstrup, som også var til start.

Allerede tidligt røg Michael i udbrud og jeg lod andre tage initiativet. Det udbrud blev dog neutraliseret, da føreladvognen måtte bremse på grund af en modkørende bil med hestetrailer! Michael måtte ud i rabatten sammen med hans følgesvend for at undgå kollision, men det hev farten så meget ned at feltet igen fik kontakt.

Løbet var ellers præget af mange ryk og hårde angreb i fronten, men det var svært at få lavet noget rigtig afgørende! Da vi kørte ud på 3. omgang kunne jeg ikke se Michael Damm mere! Det viste sig bagefter, at han var punkteret – måske på grund af rabatkørslen? Thomas og jeg prøvede at splitte det i noget sidevind, men der var ingen der rigtig gad følge op på vores arbejde, og i stedet prøvede jeg at luske mig væk fra feltet…

Ligesom Paulini i Gent Wevelgem 2015…

Der var ingen gik med på mit hjul og så blev hullet slået og jeg begyndte at øge afstanden!

Herfra fik den ellers fuld pedal. Jeg fornemmede at jeg konstant øgede, men det var svært at slippe ud af synsvide fra feltet, og jeg vurderede at jeg aldrig havde mere end 10-15 sekunder, men der var altså ingen vej tilbage! Dertil var stoltheden alligevel for stor, til at jeg ville lade mig falde tilbage. Efter 5 kilometer talte jeg dog at afstanden var vokset til næsten 30 sekunder! Fremragende, selvom benene var begyndt at brokke sig.

Heldigvis endte jeg uden for synsvide af feltet, og da jeg hørte klokken for sidste omgang var jeg ikke i tvivl – de ville ikke hente mig, medmindre de fik en rigtig jagt i gang, hvilket jeg vurderede som meget usandsynligt! Og rigtigt nok, så holdt jeg til mål alene, men blot med 15 sekunders tid til feltet, som havde fået fart på til sidst.

Efter løbet kørte man tilbage til Uldum Mølle, hvor der var gang i den helt store fest, med KÆMPE flasker øl, orgelmusik og pølser på grillen! Jeg var faktisk lidt træt af, at jeg skulle køre bil hjem, for der var så mange øl, man godt lige kunne have haft lyst til at smage!

https://www.instagram.com/p/BVnIqHgl7vc/?taken-by=altomcykling

Som note, deltog redaktøren, Uggi, også, men problemer med helbredet gjorde, at Uggi måtte slippe feltet noget før han havde regnet med! Måske sad de 180 kilometer fra Velothon Berlin i søndags hårdere i benene end først antaget?

Søndag står den på Postmasterløb i Grindsted på DM-ruten, hvor der er sidste tilmeldingsfrist i dag, d. 22. juni – link! Kom og vær med, og få lov til at køre race på selvsamme rute, hvorpå der senere på dagen skal findes en nyt Danmarksmester. Sidste år nappede Alexander Kamp, dengang Team Stölting, nu Team Véloconcept, sejren foran Michael Valgren og Lasse Norman Hansen!

Skulle du lige have lyst til at se det afgørende øjeblik fra Gent Wevelgem i 2015… så tjek her 🙂

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *