Løbsrapport fra Horsens

**DENNE BLOG ER TIDLIGERE UDGIVET PÅ ALTOMCYKLING.DK OG NU KOPIERET OVER PÅ EGEN SIDE HER**

I søndags blev årets sidste licensløb kørt. Det var i Horsens, hvor den normale og brutale rute i år, var udskiftet med en noget anderledes form for race, med et pivfladt kriterium på køreteknisk anlæg, hvor vi skulle køre 40 minutter + 2 omgange.

Af Jeppe Tolbøll | AltomCykling.dk

Off-season kom for tidligt!

I tirsdags blev det meldt ud at 3 Dage i Nord-løbende ville blive aflyst pga. COVID-19, og ugen før var det Middelfart der måtte droppe alle de voksnes klasser også. Derfor blev Horsens-løbet i søndags det sidste licensløb i år for mig, da der ikke er flere tilbage. Det er både godt og skidt.

Formen er stadig rigtig god, men omvendt, så trænger man også til et hårdt “reset”. Sæsonen har været så rodet, og fuld af måske’er, at det faktisk til tider har frustreret mere end det har været en glæde at planlægge sine løb. Jeg håber at der til foråret er styr på alt det her corona, så vi igen kan komme tilbage til nogenlunde normal hverdag, og en masse sjove cykelløb.

Horsens, 40 minutter + 2 omgange, ca. 0 højdemeter

Løbet i Horsens var et lidt anderledes løb, da vi skal køre et kriterium på køreteknisk anlæg. Løbet var 40 minutter + 2 omgange, hvor der samtidig er pointspurter ved 10. minut, 20. minut og 30. minut, og så naturligvis til sidst.

Der var præmier til 1. 2. og 3. pladsen i hvert felt + samlet spurtpræmie til den med flest point i hvert felt.
Ved 1. 2. og 3. spurt gav der henholdsvis 10, 5 og 2 point til 1. 2. og 3. pladsen. Ved målgang var der henholdsvis 25, 15 og 7 point til 1. 2. og 3. pladsen.
Ved pointlighed talte den samlede slutplacering i aktuelle klasse. Ruten var en cirkel på 800 meter.

Fra Team Give Elementer havde vi 2 ryttere der kunne nå i A-klassen, så vi havde lidt to scenarier vi skulle arbejde ud fra. Nicolai Zinck skulle vinde løbet for at sikre sig oprykningen, mens Jakob Bødker skulle bruge en top 5 for at få point nok til A-klassen. I forvejen havde Daniel Eriksen sikret sig point nok til A for et par uger siden, men var blevet i B, og var derfor hjælperytter, sammen med Lasse Bøgh og mig, som også ville ofre os, for vores kammerater.

Rent taktisk var det en svær øvelse at få Nicolai Zinck til at vinde, da der var flere i feltet der var hurtigere end han var på stregen. Derfor skulle vi prøve at se om vi kunne få ham alene væk omkring sidste omgang, og håbe at folk godt var klar over, at den som lukkede ham ville miste sin egen chance for at vinde. Så det var første scenarie.

Andet scenarie var Jakob Bødker skulle sikre sig en top 5, og også gerne vinde. Skulle det ikke lykkedes med Nicolai Zinck-sceanriet, så skulle jeg være lead out mand for Jakob Bødker. Under alle omstændigheder skulle vi vinde løbet, for jeg gad ikke køre hjælperytter, hvis det ikke var vores første prioritet, uanset hvem der så endte med at stå øverst.

Taktikken var klar og kort opsummeret; Enten skulle en af vores ryttere (eller flere) alene afsted uden andre, og ellers skulle vi blot holde det hele samlet, og så skulle vi vinde til sidst. Og så var planen lidt, at vi skulle prøve at udnytte vinden.

Man har en plan, indtil man har en ny

Løbet blev sat i gang, og de første par omgange var det lidt som om, at ingen ville åbne op. Gives overtal gjorde nok at mange forventede at vi åbnede ballet, men det var jo ikke i vores interesse. Der blev dog åbnet efter et par minutter og så var det ellers i gang. Det køretekniske anlæg lå desværre godt i læ for vinden, så den havde ikke rigtig en stor indflydelse, og selvom man ikke sad på viften så var det egentlig ret nemt at sidde med.

Jeg havde selv lidt en ide om, at køre efter de pointspurter der var. Det var også en måde, at få kørt nogle modstandere møre i forhold til at Nicolai Zinck kunne slippe væk, eller Jakob Bødker kunne nakke dem i spurten. Så da vi endelig skulle til at spurte om de første point lå jeg perfekt, og åbnede spurten, og fik Jakob Bødker på dæk. Faktisk knækkede den lige bag ved ham, og så var vi pludselig to Give-mand afsted. Jeg forsatte mig føring hen over stregen og “vandt” første spurt, mens vi kort tid efter fik tilslutning af Marcus Holm fra Herning CK. Jeg gik ikke all out dybt, men dybt nok, til at jeg vidste, at dem bagved skulle køre ret hårdt for at lukke os. Jeg tror vi fik 2 omgange derude, før feltet igen fik kontakt til os.

Jeg forblev fremme i feltet, og pludselig endte jeg bag Daniel Eriksen, der kørte helt frem i første position. Jeg fik kommunikeret til ham, at han skulle angribe lige inden svinget ind mål. Det gjorde han og jeg slap bare trådet, gjorde mig bred, og kørte verdens måske “dårligste” sving. Daniel slog med det samme et godt hul. Det var helt perfekt, for det tvang igen stærke ryttere som Peter Thidemann, Aalborg Mountainbikeklub, Marcus Holm, Herning CK og Lauge Hastrup Woer, Team OK Kvickly Odder, til at arbejde. Daniel Eriksen fik ret længe ude foran, og vandt sågar pointspurt nummer 2. Desværre var feltet så tæt på der, at de andre der spurtede om 2. og 3. pladsen fik sat så meget fart på, at feltet fik det lukket. Jeg fik ingen point i 2. spurt, da jeg lå for langt tilbage, og vurderede at det ville koste for meget at skulle slutte i feltets top 2, for at få point. Lidt hurtig hovedregning sagde mig at det ville blive svært at vinde spurtkonkurrencen for mig nu, da Jakob Bødker jo fik point i første spurt, og hvis jeg samtidig skulle køre lead out for ham til sidst, så ville han alligevel gå forbi mig.

Derfor tog jeg en beslutning om at droppe 3. spurt og bare beskytte Jakob Bødker og Nicolai Zinck bedst muligt. Lasse Bøgh gjorde et fremragende stykke arbejde ved at spurte med i spurt 2 og 3, og presse de andre ryttere til at brænde tændstikker. Da vi rundede de 37 minutter satte Lasse sig endda i front, og satte hårdt tempo. Det var rigtig fint, for ingen angreb mere.

50% lykkedes – på en flot dag for Give

Da vi ramte de sidste 2 eller 3 omgange fik jeg kørt mig frem og overtog føringen fra Lasse Bøgh, med Nicolai Zinck på hjul. Planen var at lade Zinck rykke på indersiden af svinget, og så skulle jeg lukke det af, så han kunne få frit spil. Lige inden sidste omgang gjorde jeg klar, men kiggede så bagud. Helt nede fra – noget der mindede om – sidste position kom Peter Thidemann for fuld udblæsning. Jeg rejste mig op, kiggede bag ud og fik øjenkontakt, og prøvede med mit kropssprog at signalere, at jeg havde helt styr på ham, så han burde droppe det angreb. Peter er dog ikke en person der gør noget halvt, åbenbart, så han fortsatte, og allerede der vidste jeg, at vores plan med Zinck var dødsdømt.

Jeg skruede tempoet op, da Peter Thidenmann kom forbi susende forbi. Jeg ville ikke gå all out for at lukke ham, men prøvede blot at holde ham tæt nok på, til at Jakob Bødker kunne nå ham i spurten. Pludselig kom Lauge Woer sprintende forbi, og det var tydeligt, at det var alt eller intet for ham. Marcus Holm fulgte lige efter. Jeg fik kigget bagud, og heldigvis havde Jakob Bødker fundet mit hjul som aftalt. Rundt i sidste sving fik jeg åbnet spurten. Peter Thidemann havde slået op i banen, og jeg fik leveret Jakob Bødker lige bag Woer og Holm og der måtte jeg slå ud med 150 meter igen. Jeg havde ikke den sidste power, men det var også lige meget. Da jeg slog ud kunne jeg bare kigge over på Jakob Bødker, der mest af alt lignede en, der gjorde klar til at spurte mod to U15-ryttere. Da han åbnede spurten vidste jeg, at han ville vinde, og hold kæft hvor var det fedt. Det er en ret fed tilfredsstillelse, når taktikken egentlig lykkedes som aftalt. Det kunne have været fedt, hvis Nicolai Zinck havde vundet, men det var en svær øvelse at time rigtigt.

Jeg endte med at trille ind på en 6. plads, 3 sekunder før 7. pladsen. Det viste sig, at Daniel Eriksen  havde sluppet trådet da vi startede lead out’et og det havde gjort at vi pludselig kun var 6. mand til at spurte om det, og da Jakob Bødker jo kun skulle bruge top 5, og jeg ville slå ud, så var det er done deal. Jeg aner ikke om Daniel tænkte over det, men det var genialt ellers. Nicolai Zinck spurtede sig ind på en 4. plads, så vi kan vist roligt sige at Give fik domineret løbet, hvilket også var påkrævet med det overtal vi havde.

Efter løbet kunne Daniel Eriksen og Jakob Bødker hente deres sorte numre, og begge er nu klar til A-klassen i 2021.

Fra venstre til højre: Jakob Bødker, Daniel Eriksen, Jeppe Tolbøll, Lasse Bøgh, Nicolai Zinck

Resultater her: https://www.sportstiming.dk/event/7733/app/results
Strava-data: https://www.strava.com/activities/4150215621/overview

Nu er der off-season for licensløb, og gud hvor jeg håber at verdenen er normal igen til næste forår!

Sidste tirsdag blev jeg bikefittet hos Mads Christensen ved CycloPosition, og der kommer en artikel om det når jeg lige har fået testet positionen af et par uger.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *