Løbsoptakt til Campione Cup – Silkeborg, Herning og Randers

**DENNE BLOG ER TIDLIGERE UDGIVET PÅ ALTOMCYKLING.DK OG NU KOPIERET OVER PÅ EGEN SIDE HER**

Fra lørdag til mandag står den igen på Pinsecuppen, som i år har fået ny sponsor og nu hedder Campione-cup. Som traditionen efterhånden er, så er det Silkeborg, Herning og Randers der er værter for os de næste 3 dage, i løb der ligner, at blive noget rigtig vådt og blæsende noget!

AF JEPPE TOLBØLL

Silkeborg, 10 omgange, 144 km og 1320hm

Puha sikke en ulykke! Her tænker jeg specifikt på bakken i Laven, som hedder noget så eksotisk som Slangebakken (https://www.strava.com/segments/10264927). En led satan på 640 meter og 6,1 % i snit! Den skal jeg slæbe min store krop over 10 gange! Helt ærligt så skræmmer bakken mig ret meget, i og med at jeg faktisk blev sat der i 2018, hvor jeg vandt 3 løb i samme periode, men da vi så ramte Silkeborgs løb, så blev jeg læsset ud af bagdøren.

Samtidig ser det ud til at vi kan få en god slat sidevind, og for at gøre ondt (eller måske godt for mig) værre så vil det også regne hele dagen.

Jeg ved slet ikke, hvad jeg kan forvente. Jeg får nok en rolle på teamet for, at hjælpe en af de lette drenge, men jeg håber virkeligt, at det ikke kun bliver én omgang, før mit løb er slut. Jeg frygter Slangebakken.

Vi er 123 ryttere meldt til, og 10 mand fra Team Give Elementer.

HERNING, 6 OMGANGE, 142,2 KILOMETER 696 HØJDEMETER

En rute lidt mere efter mit hoved. Hvis vinden holder, som der loves, så ligner det en rigtig led sidevindsdag, hvor vi stort set ikke får medvind noget sted på ruten. Ruten, som jeg husker den, er ikke vanvittig udfordrerne, men desværre med et let stigende opløb, som dog ikke taler helt til min fordel – såfremt at jeg kommer med til stregen!

Jeg har ikke den store personlige ambition i det her løb, da jeg tror, at spurten passer bedre til Jakob Bødker, og derfor kører jeg gerne for ham. Dog kan alt ske, med splittelse i vinden, og skulle jeg ende med at være med i fronten uden vores sprinter, så må det være mig der køres for.

Igen er vi 123 ryttere meldt til, og 10 mand fra Team Give Elementer.

RANDERS, 10 OMGANGE, 119 KILOMETER, 1250 HØJDEMETER

Randers-ruten kan blive lidt af det hele. En god semikuperet rute. Jeg har kørt ruten én gang i A, og 1 gang i B. I B fik jeg en af de sidste point, men kørte en ret godt løb, mens jeg i A, for 2 år siden, røg i asfalten og det kostede en knækket Cervelo. Der havde jeg, indtil styrtet, en rimelig god fornemmelse, selv på bakkerne. Når man rammer byen Albæk er rammer man et 180 graders sving, hvor farten er helt nede, og der begynder man ellers bare at køre op ad. Ind mod mål flader den ud, men får man ikke syren ud, fra bakken, så bliver det en led finale.

Der kommer lidt vind, og lidt regn. Jeg tror igen bare, at jeg skal være en slags vejkaptajn, uden de store ambitioner for personlig resultat.

Vi er 118 meldt til og 9 fra Team Give Elementer!

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *