Løbsanalyse af Hadsten, Skive, Aalborg og Agerskov!

Den store gadeløbsturné er endelig færdig. For mig personlig blev det en blandet fornøjelse, hvor der blev uddelt nogle ret tørre tæsk, og nok også større tæsk end jeg havde troet – men omvendt vidste jeg heller ikke hvad jeg skulle forvente.

Hadsten:
Allerede inden starten i Hadsten vidste jeg godt, at ruteprofilen var ret meget imod mig, men jeg håbede da på at jeg kunne holde mig i feltet en 20-30 minutter og så skulle det bare være en kamp om overlevelse for ikke at blive pillet ud.

Sådan skulle det så bare slet, slet ikke gå. Allerede efter masterstarten blev der sat et drabeligt tempo, og  jeg holdte præcis 7:40 minutter i feltet før der var lukket.
3 omgange blev det kun til før jeg måtte give fortabt på bakken, og jeg er 99 % at jeg røg af som allerførste mand. Jeg var faktisk ret skuffet over min egen naivitet, for kiggede jeg på mine watt-tal så kunne jeg ikke have kørt ret meget stærkere, da jeg skulle træde +1100 watt over bakken hver gang, samt en 700-800 watt i et af svingende, hvor der var drabelig positionskamp på nedkørslen.

Så jeg måtte nok erkende, at jeg slet ikke havde noget at gøre på det niveau, hvor det var store danske continental-hold, inklusiv Jakob Fuglsang og Michael Valgren der svingede taktstokken!

Jeg glemte alt om at prøve at kæmpe videre, og lod mig udgå med det samme. Jeg følte mig ret pinlig ved at køre hen over bakken én gang til i et latterligt lavt tempo. Så jeg endte med at stå og se cykelløb, inden Nicolai Jørgensen, Jutlander, også udgik. Derefter rullede vi af, og drog ned til en kammerat i Aarhus for at sove inden Skive-løbet dagen efter.

Skive:
Det var meget begrænset optimisme at jeg stillede til startstregen i Skive. Mest fordi, at ruten igen indeholdte en bakke. Bakken var dog ikke så slem som den i Hadsten, men omvendt så var den stadig lige skrap nok til mig.
Ved startstregen fik jeg placeret mig allerførst, så det var faktisk et rigtigt godt udgangspunkt… troede jeg. For da løbet blev skudt i gang med masterstart, så viste det sig da vi nåede halvvejs rundt på ruten, at Team Cult Energy-Vital Water sked højt og flot på masterstarten, og de kom blæsende bagfra, og da vi ramte bakken sad de alle først, og allerede første gang på bakken måtte jeg træde 1000 watt for bare at komme henover. Det havde nok ikke gjort den skide store forskel om Cult havde holdt sig bagved eller ej, men jeg tror jeg mistede 25-30 pladser på det, så fra at ligge i top 10 inden bakken, lå jeg pludselig nummer ~40, og da løbet blev givet fri var jeg allerede i den sidste del af feltet. Efter én sølle omgang.

Men jeg forbedrede mig næsten dobbelt så godt som i Hadsten. Ikke at det var noget at prale af, men jeg nåede lige 12 minutter i feltet, og 6 gange med over bakken, hvor jeg så måtte opgive den 6. gang, hvor jeg eksploderede. Alle gange var jeg over 1000 watt for at komme henover, mens den så faldt ret meget da jeg lå alene.
Jeg var ikke den første der faldt fra i Skive, så jeg fandt et par folk at komme rundt med, men hver gang på bakken mistede jeg den gruppe jeg lå i.

Jeg havde egentlig sagt, at jeg ville køre indtil jeg blev pillet ud, og da jeg blev hentet med en omgang vinkede førerbilen mig væk, hvilket jeg faktisk var på vej til. Jeg misforstod han vinken, som “Du skal udgå nu”, og jeg stod derfor af da jeg ramte målstregen. Senere sagde speakeren dog, at det var kommisærernes suveræne beslutning at pille folk ud ved målpassage hvis de mente at rytterne var til gene for det øvrige cykelløb.

Så jeg nåede at køre 22 minutter i alt den aften i Skive.

Aalborg:
Ruten i Aalborg var pivflad. Der var et par lidt tekniske sving, men mest af alt var det nok bare en tonserrute, hvilket egentlig var en glædelig overraskelse.

Igen fik jeg placeret mig rigtig godt ved starten, og lå vel omkring nummer 15-20 stykker inden vi startede masteromgangen. Omgangen var præget af meget nervøsitet og der var en heftigt placeringskamp. Og rundt i et sving kommer der en 5 mand blæsende bagfra som vil frem, men da vejen snævrer ind bliver de klemt, og pludselig må den ene blokere bremsen og står på tværs i feltet. Ingen ryger på røven, men allerede derfra var der et hul der skulle lukkes. Jeg ender ca. midt i feltet, og føler ganske fin overskud, hvis man dog kan føle det når der bliver smadret så hårdt afsted i fronten af feltet.

Jeg har ikke tal på hvor mange omgange jeg sad med, men jeg tror det blev til en 5-6 gange, hvor jeg sad placeret midt i feltet. Pludselig er der 2 der knækker foran mig, og der opstår et hul, som jeg bliver nødt til at lukke alene. Omgangen efter knækker jeg så selv, og må slippe min mand foran fra hjul, hvilket får en Designa-rytter helt op i det røde felt, og han skal åbenbart bruge krudt på at fortælle mig hvor ringe jeg er, og hvis jeg ikke kunne holde hjul skulle jeg ikke køre løb på det her niveau, men omvendt så var der alligevel faldet over 25 mand af før mig, inklussiv et par A-ryttere. Jeg brugte mit sidste luft på at råbe at han skulle lukke røven.

Jeg fandt i en gruppe bagved, hvor Thomas Mikkelsen kører som en motorcykel, og han virker som om han rent faktisk tror vi kan køre feltet op igen!
Omgangen efter fanger vi ham Designa-rytteren som åbenbart selv var røget fra, og jeg får råbt til ham, ‘hvad det var han sagde før’. Enten hørte han mig ikke, eller også ignorerede han mig bare. Anyways kunne jeg da ikke lade smile indvendigt.

Da vi kørte ind på opløbsstrækningen tabte jeg kæden, og mistede derved en 10-15 meter i forhold til gruppen jeg lå i, og da jeg i forvejen lå helt på grænsen, så måtte jeg opgive at lukket hullet igen. Når man ser tilbage på det, så tænker man altid, hvorfor helvede man da ikke bare lige klemte ballerne sammen og lukkede de få meter – men jeg kunne ikke.

Derefter kørte jeg 2 omgange selv, før jeg følte mig helt flad, og stod af. Fik kørt 24 minutter i Aalborg.

Agerskov:
Okay, indrømmet… niveauet i Agerskov er slet, slet ikke på niveau med de 3 ovenstående gadeløb. Fx kom der ikke noget stort hold, eller flere hold, der bare kunne sætte sig op og køre stærkt og knække folk bagfra. Selvom der dog var besøg af Mathias Rask, Giant-Shimano Devolopment Team, Aske Vorre, Team Blue Water-TreFor, og ryttere fra DCU-teamsene Odder CK og Jutlander Bank. Derfor blev løbet meget mere anakistisk og mere et alle-mod-alle-løb – sådan da.

Der skulle tilbagelægges 20 omgange á ca. 2 kilometer, og ikke som i de andre tre gadeløb, hvor man kører 1 time + x antal omgange.
På omgang 5., 10., 15., og 20. omgang ville der være præmiespurter. Sidste år gav der præmiespurter til  de første 3 i hver spurt, og sådan troede jeg også det ville være i år – derfor kørte jeg efter de spurter hver gang. Dog uden at have fået med, at det kun var vinderen der ville få præmie.

Allerede efter 3. omgang slipper vi en gruppe afsted, hvor Rasmus Byriel Iversen, Team Campus Vejle, kører væk fra os lige inden præmiespurten, og napper 1. pladsen, mens jeg spurtede mig ind og fik 2. pladsen.

Derefter var der igen lidt samling på feltet, hvorefter der så slap en 10 mand væk. Omgangen efter optager jeg forfølgelsen med bl.a. Mathias Rask og et par stykker mere. Vi får dem lukket igen, og der kommer samtidig et par stykker op bagfra, og vi er pludselig en 20 mand i det tilbageværende felt.

Da vi rammer 9. omgang stikker Rasmus Iversen igen væk, og da Rasmus er Haderslev-dreng, følte jeg ikke den store lyst til at jage ham, så jeg gik med i alle ryk, men gik ikke frem og førte. Det gav mig et ret godt udgangspunkt til at nappe endnu en 2. plads i præmiespurten.
Igen samling i feltet, hvor Rasmus også blev hevet ind. Da vi rammer 14. omgang stikker Rasmus nok engang, og i det samme kommer Eskil Vammen, CK Aarhus, op til mig, og siger han vil køre kontra efter præmiespurten. Jeg overvejede lidt at gemme kræfterne, men da vi rammer opløbsstrækningen igen ligger jeg ganske godt, og fyrer derved spurten af, og slår et ret stort hul Bagfra kommer Eskil så, og vi finder i et godt samarbejde hvor bl.a. Christian Vaaben, Hammel CK, og Michael Berling, CK Aarhus.

Men med godt 3 omgange igen, bliver vi lukket ned nok engang. Men Rasmus ligger stadig ude foran, hvilket gør at jeg bestemt ikke havde lyst til at skulle arbejde i front. Jeg beslutter mig for at gemme kræfterne til de andre har lukket ham ned. For det kunne de da godt, ikke? Han er jo kun 17 år, og i feltet ser garvede A-ryttere.

Da vi kører ud på sidste omgang, har Rasmus et ret stort forspring, og her går det op for mig, at han sgu nok holder. Så er der jo bare kampen om 2. pladsen. På den lille bakke, som ruten indeholder, rykker Aske Vorre fra BlueWater-TreFor, og jeg får efter ham på hjul. Men han slår så ud og pludselig finder jeg mig selv siddende allerførst med 600 meter igen, og på hjul af mig sidder Michael Berling. Og alle der kender Berlings kvaliteter ved nok også godt at det nok en af de rytter man allerhelst vil undgå på hjul. Omvendt turde jeg ikke heller ikke slække ret meget på farten af frygt fra angreb bagfra.

Jeg må satse i det sidste sving, og prøver at slå hullet ved at køre lige til grænsen. Og jeg får da også en 4 meters hul da jeg åbner med 400 meter igen. Men det er slet ikke nok. Med 150 meter igen banker Berling forbi mig, med 2 andre på hjul, og jeg tror jeg får klemt mig ind på en 5.-6. plads.

1. Rasmus Byriel Iversen, Team Campus Vejle.
2. Michael Berling, CK Aarhus.
3. Alexander Brøchner, Odder CK.

Alt i alt var jeg faktisk meget positivt overrasket over mine ben. Jeg var tvivlende før start om jeg overhovedet kunne sidde med. Mange tæsk har det åbenbart ved at sætte sig på min moral – mere end jeg måske har været klar over.

Jeg følte ingen kriser undervejs, og satte nye wattrekorder med 422 watt på min NP. Jeg føler sagtens at  jeg kunne have kørt 3:45 min mere uden at miste watt. Derved kunne jeg flytte min Critical Power til ca. 410 watt, inden jeg lige får taget mig sammen til at lave ny FTP-test.

Jeg føler mig efterhånden klar til sæsonen.

Interval nummer #4 er fra selve løbet:

Dataerne herunder er fra opvarmning, løbet, og en rulletur rundt på ruten bagefter.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *