**DENNE BLOG ER TIDLIGERE UDGIVET PÅ ALTOMCYKLING.DK OG NU KOPIERET OVER PÅ EGEN SIDE HER**
Landevejssæsons sidste 2 sidste licensløb står for døren med Tønder og Bov, som altid markerer afslutningen på sæsonen, som en fast tradition. Personligt har hele min sidste del af sæsonen været bygget op imod denne weekend, og derfor er det ekstra ærgerligt med mit styrt i søndags, i Esbjerg, for jeg er stadig mærket efter det!
AF JEPPE TOLBØLL
TØNDER, 4. OMGANGE, 114 KILOMETER, 232 HØJDEMETER
Jeg har vist sagt det 100 gange før, men Tønder-løbet er ubetinget det løb, jeg ville synes var fedest at vinde. Derfor er det også med en ret stor portion frustration, at jeg ikke er sikker på at det bliver år. Selvom formen er ganske god – det så jeg i Esbjerg – så er det styrt jeg lavede med 150 meter til målstregen stadig noget som plager mig.
Indtil i går, torsdag, kunne jeg knap nok løfte en kop kaffe med højre hånd, og en mindre cykeltur gjorde så ondt, at jeg det meste af tiden kun kørte med venstre hånd på styret.
I Tønder er der 800 meter brosten, forbi Schackenborg Slot, og jeg har sagt mange gange, at de 800 meter var slemt overvurderet, men lige præcis i morgen frygter jeg dem som ind i helvede, da jeg ikke aner om hånden kan klare de rystelser, da hvert vejbump under træning har gjort forfærdelig ondt. Nu prøver jeg at køre over dem på løbets første omgang, og går det ikke må jeg stå af.
Hvis smerterne er så slemme, så håber jeg at kunne køre med i finalen. Normalt plejer løbet at sætte sig når feltet rammer Højer Dige, men i morgen lader der ikke til at der kommer særlig meget vind, men til gengæld skulle det regne hele dagen. Det gør sådan set ikke mig noget med regn, jeg plejer at præstere godt i hårdt vejr – med mindre jeg glider i sidste sving, tøhø. 😉
Jeg går efter en top 5 igen. Jeg oplever tit at Tønder handler rigtig meget om held i finalen, og om at spille sine kort helt rigtigt.
BOV, 5. OMGANGE, 139 KILOMETER, 600 HØJDEMETER
Engang var Bov Danmarks fladeste rute. Men sidste år lavede de ruten om, og den er faktisk blevet en del hårdere end man lige umiddelbart skulle forvente. Vi taler naturligvis ikke monsterbakker, hvor jeg burde kunne blive sat, men med 139 kilometer, kan mange måske glemme at rutens “nye” hårdhed kan komme til at gøre ondt. Ruten indeholder ret mange sving på små veje, hvilket vil give mange små accelerationer som kan være med til at gøre folk møre.
I 2015 vandt jeg på Bov’s gamle rute i B, og jeg har en ret god ide om hvordan finalen skal skæres, men det kræver så at man selvfølgelig sidder der når den køres. Sidste år blev jeg dårlig lørdag aften, og vidste allerede efter 5 kilometer af løbet, at jeg ikke ville være i stand til at komme igennem, da jeg led åndssvagt meget selvom jeg lå helt nede bagved og egentlig bare trillede med. Derfor er jeg også lidt i tvivl om hvordan løbet blev kørt, og om hvordan jeg faktisk selv vil reagere på ruten over længere tid. Jeg tror faktisk man skal passe på sig selv, da løbet kan gå hen og blive hårdt i længden.
Jeg vil gerne ramme podiet bare én af dagene, og skulle jeg kunne nuppe en sejr ville det være fantastisk. Men podiet sætter jeg som et højt mål, da jeg lidt har manglet det i år. Det svære bliver at kontrollere de mange sjællændere der kommer. Jeg føler jeg kender stort set alle jyderne og deres styrker og svagheder, mens jeg ikke kender ret mange af sjællænderne. Og de kan desværre godt træde en cykel 🙂