Forventninger til Sønderborg-løbet

I weekenden køres der igen landevejsløb i licens-regi efter en sommerpause med en lille håndfuld gadeløb. Lørdag bliver der kørt cykelløb i Vejle. Et løb jeg dog ikke kører. Der er flere grunde til at jeg ikke kører i Vejle. Den første grund er at vi skal køre samkørsel med A-klassen. Det, i sig selv, er ikke det store problem, men mere rutens hårdhed gør det svært for mig at skulle gøre nogen forskel.Havde det kun været ren B-klasse, så havde jeg måske haft en mulighed for at redde et resultat hjem, ved at køre aggressivt på de få flade passager der er på ruten. Men min fornemmelse er, at når vi skal køre med A-klassen, så bliver det utrolig svært at gøre forskel der, og når niveaet så samtidig stiger ret meget når vi skal over bakkerne, så ville det blive ren overlevelse og her ville jeg trække det korteste strå mod de ryttere som vejer sub-80 kilo. At ruten i sig selv i år er hårdere end tidligere er så en anden grund. Den er nemlig blevet kortet ned og ud fra hvad jeg kan se ud fra højdeprofil så betyder det færre flade stykker og flere gange over Højen Skovvej, som er en af de værste bakker jeg har kørt cykelløb på. Den sidste grund er at der køres løb i Sønderborg dagen efter. Et løb som ligger supergodt til mig. Derfor ville det være ret dumt at bruge 135 kilometer i Vejle, dagen før uden at få noget ud af det, ud over trætte stænger. Jeg vil dog gerne komme med bud på en vinder (fra B-klassen) i Vejle.Jeg tror at den store favorit må være Mikkel Bahnsen fra Randers. Han viste god form ved Rundt Om Vandtårnet (gadeløb i Esbjerg), hvor han vandt. Og med udsigt til at kunne køre A ved at vinde, så tror jeg han går benhårdt efter sejren.Et par outsidere kunne være Christian Vaaben, Hammel, Kasper Kalhøj, Odder eller Emil Bak, Silkeborg.  Sønderborg-løbetLøbet dernede er et løb som jeg har relativ gode erfaringer med. Jeg kørte mit allerførste løb dernede, efter min 10 års pause. Jeg startede i D, og sluttede 3’er. Sidste år punkterede jeg efter 500 meter, og måtte opgive drømmen om et godt resultat der. Men på trods af det, så findes der meget få ruter, som ligger ret meget bedre til mig end præcis Sønderborg-ruten. Ruten er mere eller mindre pivfladt, dog med en meget lille bakke (som vist stiger 3 % som maks) lidt over halvvejs på ruten.De sidste 7 kilometer er stortset én lang hovedvej, med et 90° knæk med ca. 450 meter til mål. Så hvis vinden står helt rigtigt kunne det blive den fedeste tonserafslutning, hvilket bestemt ikke ville gøre mig noget. Gennem hele sommeren er det blevet bygget godt ovenpå, og jeg føler at jeg har ramt noget der minder om topform. I Agerskovs gadeløb, ramte jeg en normalized power på 422 watt på 56 minutter, og følte stadig overskud.I Rundt Om Vandtårnet sad jeg med i 48 minutter (ud af en time), og følte mig pisse godt kørende, men blev straffet for en lidt for offensiv kørsel på bakken, 2 omgange i streg.Så derfor mener jeg ikke at ret mange kan slå mig på flad vej som det ser ud nu. Specielt ikke hvis de, som jeg anser for at kunne det, samtidig har kørt 135 kilometers bakkeløb i Vejle dagen før. Jeg har et par folk jeg vil holde øje med, og gør jeg det, så tror jeg ikke på at det kan gå helt galt. Hvad er forventningen så?

Der skal 100 % point på kontoen. Alt andet vil være en gigantisk skuffelse. Jeg vil endda sige at jeg mener det er realistisk med en Top 5, og Top 3 ville være fantatisk. Og når man er i nærheden af Top 3, så er sejren måske også inden for rækkevide.Nå, ja, og det skulle regne og blæse, hvilket jeg ikke har noget imod som sådan, så længe jeg ikke punkterer! Det er måske en semi-arrogant holdning at snakke om sejr, når man har fået smæk i samtlige løb i førstesæsonhalvdel, men omvendt har min form sjælendt været bedre. Da jeg lukkede min sæson efter H30-DM på Lolland-Falster var min FTP således;384w på 101 kilo = 3,8 w/kg I dag ville den være;410w* på 99 kilo = 4,1 w/kg *Efter en NP på 422w i 56 min i Agerskov, satte jeg min CP til 410 – den er måske højere, hvilet ville skyde min w/kg endnu højere på. Jeg tror løbet bliver afgjort i en spurt på en gruppe af 5-6 mand. Mit bedste bud er at der slipper et udbrud væk omkring halvvejs i løbet på en 10 mand, hvor efter sejrsherren skal findes blandt dem. Jeg håber at jeg er i blandt dem. Jeg tror i hvert fald på det – men nu må vi se.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *