Sidst jeg kørte i Skive var i 2012 i D-klassen, hvor jeg nåede knap en omgang før jeg blev savet af cyklen, af en der slog et svaj tværs gennem feltet og rev mit forhjul væk under mig.
Det skulle ikke gerne gentage sig i dette års løb.
Faktisk er der en hel del, alene fra denne sæson, der ikke skal gentage sig. Starter vi helt lavpraktisk, så skal løbet gennemføres. Jeg har ikke fået gennemført ét eneste løb i år, hvilket slet ikke er godt nok. Når man ikke gennemfører et løb, går man samtidig glip af en vigtig træning, hvilket bare giver en ond spiral, hvor ens konkurrenter bliver bedre og bedre, mens man (læs: jeg) ryger bagud.
Grunden til de manglende gennemførte løb er mange, men kan nok primært skyldes en smadret moral, når man havde forventet anderledes, og så så sig selv være sat efter 10-15 % af løbets længde. Så er pludselig lang vej hjem alene. Specielt i Hjørring og Aalborg hvor vejret var så forbandet ringe.
I morgen skal det dog være anderledes. Forventningerne er taget helt ned igen. Jeg kommer med stor sandsynlighed ikke til at køre med om point, og hvis jeg kan sidde med halvdelen af løbet må det næsten være målopfyldelse. Det lyder måske lidt vattet, specielt når man tænker på hvor flad Skive-ruten er blevet (i forhold til 2012, hvor jeg styrtede). Men niveauet er stadig skræmmende højt i B-klassen, og så vidt jeg er orienteret er det kun Kasper Asgreen der endnu har opnået oprykkelse til A-klassen.
Jeg håber trods alt at kroppen har taget forrige uges bjergkørsel til sig, og benene derved er bedre, men tør ikke gøre mig de store forhåbninger – endnu. 🙂