**DENNE BLOG ER TIDLIGERE UDGIVET PÅ ALTOMCYKLING.DK OG NU KOPIERET OVER PÅ EGEN SIDE HER**
For mit vedkommende bliver det årets første weekend med dobbeltløb i Ry og Hobro. Begge ruter begge ret kuperede, hvilket ikke ligefrem taler til min fordel, men omvendt har jeg fået point i Hobro de seneste to år, så mulighederne er der måske. Dog er det ikke med de helt store ambitioner, at jeg går ind til weekenden.
AF JEPPE TOLBØLL:
Først vil nogle måske påpege, at der ikke kom forventninger og løbsrapport fra Djurs. Det skyldtes at jeg hele ugen op til søndagens løb lå syg med feber i starten af ugen og en totalt ødelagt hals. Dog blev jeg optimistisk da jeg onsdag og torsdag fik kørt to gode træningspas på Zwift, hvor poweren var i benene igen, men da jeg begyndte at få feber igen fredag, sagde jeg til mig selv, at søndagens løb var udelukket. Og det var det også, lige indtil lørdag eftermiddag, hvor jeg havde været feberfri siden fredag aften. Jeg kunne ikke lade være, og nu var jeg tilmeldt, så jeg drog afsted. Halsen var stadig træls!
Jeg vidste selvfølgelig godt, at løbet skulle køres uden alt for meget pres hvis jeg skulle klare den, for så snart pulsen røg helt op, så ville slimen gerne ud af halsen, hvilket resulterede i hosteanfald. Og det gik jeg også da vi ramte rutens eneste knold. Den kom jeg pænt med henover, og ind mod mål prøvede at jeg sætte lidt fart på da vi ramte en lang nedkørsel. Det kom der intet ud af, og ind forbi mål blev tempoet skruet, og jeg hang som det tynde øl, men var stadig ret optimistisk, lige indtil hosten ramte sådan for alvor, og jeg bare hostede som en gammel ryger! Jeg kunne til sidst ikke få luft, og jeg lod mig mere eller mindre sætte af. Jeg var klar over, at det var uholdbart, og uden at kunne trækket vejret, så ville jeg alligevel blive sat før eller siden. Så jeg vendte cyklen rundt og kørte tilbage til mål, og fik varmt tøj på. Det gik som forventet, desværre, men med de positive briller, havde jeg følt fint med overskud lige indtil hosten satte ind.
RY, 5 OMGANGE, 123 KILOMETER, 1115 HØJDEMETER
For første gang nogensinde arrangerer Ry CC et licensløb, og sikke en killer-rute de har lavet! Jeg hører fra bekendte, som kender ruten, at den skulle være rigtig modbydelig med rigtig mange bakker! Altså ikke noget der ligefrem taler i til min fordel overhovedet.
Vi er pt. ikke ret mange folk tilmeldt (igen!) og ryger man på en bakke, så er løbet nok overstået! Det kan meget vel blive min skæbne, som tung rytter. Jeg forventer mig intet af løbet, men har lovet mig selv at jeg kører igennem, uanset hvilken placering der ender med at blive aktuel.
Det bedste scenarie vil nok være at Nikolaj Møller, AURA-Energi, vinder foran fx Christian Gorm, Herning, da det betyder at begge ryger i A-klassen inden Hobro.
HOBRO, 4. OMGANGE, 101,2 KILOMETER, 774 HØJDEMETER
Hobro-ruten er en svær størrelse. Køres den udelukkende på bakkernes præmisser bliver den ikke særlig fed for mig, men omvendt er der rigelig med andre muligheder på den rute til at gøre sig gældende. Dog kommer man nok ikke udenom Sdr. Onsildvej som kommer 7-8 kilometer fra mål. Den bliver nok i et eller andet omfang ret afgørende, og sidste år var det også den der afgjorde min skæbne i 2016’s bedste løb, som du kan læse om HER.
Jeg har i år ikke de store forhåbninger, grundet sygdommen, men måske kan jeg være heldig med at ramme det rigtige udbrud, og så kan der måske være sæsonens første point inden for rækkevide. Vi må se – begge løb bliver set som træning frem mod andre mål.