**DENNE BLOG ER TIDLIGERE UDGIVET PÅ ALTOMCYKLING.DK OG NU KOPIERET OVER PÅ EGEN SIDE HER**

I de sidste mange år bikefits blevet mere og mere populære i et led på at finde de ekstra watt eller comfort på cyklen. Personlig havde jeg tit foretrækket nyt udstyr over bikefit, men det skulle jeg ændre på i år, da jeg nu havde fået en cykel stillet til rådighed af Canyon. Mit valg faldt på Mads Christensen fra Cyclo Position. I denne beretning vil jeg tage jeg med bag om bikefittet, men også slutte af med en rapport fra de første 2 uger efter bikefittet!

Af Jeppe Tolbøll / Foto: Carsten Hjort

Hvem er Mads Christensen og Cyclo Position?

Mads Christensen er tidligere prof. for bl.a. Quickstep, Barloworld og Saxo Bank-Sunguard. I alt nåede han 5 sæsoner på allerhøjeste niveau med bl.a. 3 Giro d’Italia og 1 Vuelta a Espana på sit CV. Faktisk så har jeg fulgt Mads’ karriere hele livet. Vi er næsten fra samme årgang, jeg er fra ‘83 og Mads fra 84’.

I de tidligere licensdage – før ungdomsklasserne blev slået sammen til dobbeltårgange – kørte Mads i ungdomsklassen under mig. Dog gik der sjældent mange løb, før Mads havde krøllet hele sin årgang – tit ved solokørsel fra start til slut – før han kom op, og mere eller mindre kørte sig på podiet stort set hver gang i vores klasse!

Jeg ved faktisk ikke om Mads overhovedet kan huske mig fra den tid, for jeg var virkelig dårlig og man kan godt sige at vi dækkede hver vores del af feltet, hvis I forstår sådan én. Han lå oftest ude foran feltet, mens jeg befandt mig bagved, sat af. Jeg tror det lykkedes mig at slå ham én gang i en kaotisk massespurt i Tønder i Ungdom 1, som klassen hed, som var svarende til den ældste årgang i dagens U17. 

Mads er uddannet i fysiologi og anatomi ved Fitness Institute og har været bikefitter siden 2013, og har siden marts 2017 haft adresse hos Børkop Cykler.

Klar til bikefit… i rigtig god tid!

Jeg vidste godt, at jeg ikke ligefrem var den mest elegante rytter at se på. Selvfølgelig kommer en del af det, på grund af mine størrelse, men hvor meget der måske kom fra position, var jeg ikke helt klar over. Der skulle nok justeres en lille smule hist og her, tænkte jeg, men nok ikke vildt meget

Faktisk var jeg så spændt på bikefittet, at jeg valgte at komme en helt måned for tidligt, da jeg fået skrevet forkert dato i kalenderen. Så den 22. februar stod jeg oppe ved Børkop Cykler, til ingen verdens nytte, udover en smule pinlighed, og ellers en sjov røverhistorie til landevejen sidenhen. En måned senere, D. 22. marts, stod jeg så igen i Børkop, klar til at blive bikefittet.

Mads startede kort med at fortælle overordnet hvad der skulle ske, og gik så ellers bare i gang. Der blev spurgt ind til skadeshistorik, og/eller om jeg har andre gener. Jeg fortalte ham, om min hofte fra mit styrt til H30-DM i Randers for at par siden, som stadig kunne give en sovende fornemmelse, og at jeg ret ofte fik sovende hænder, og i hårde cykelløb kunne ende med øm lænd. Alt blev noteret.

Herefter forklarede han, at han ville arbejde sig gennem min krop nedefra og opefter, hvor han ville tjekke hele kroppen igennem for mulige skavanker, skævheder og lignende.

Allerede ved fødderne kom første rettelse. Han fandt ud af, at jeg havde ikke havde understøttelse nok i svangen, og gik derfor mine sko igennem. Vi blev hurtigt enige om, at mine indlæg vist havde udtjent deres formål, og jeg fik købt mig et par nye. 

Herefter blev jeg smidt på massagebriksen. Jeg havde egentlig blot forventet, at der ville komme nogle simple mobilitetsøvelser og så var det bare det, men her tog jeg fejl. Jovist, der kom da mobilitetsøvelser, men Mads var åbenbart ikke færdig der. For han gik virkelig grundig til værks, og trykkede hist og her, mens han vred kroppen den ene eller anden vej, mens jeg blot skulle koncentrere mig om at trække vejret dybt og ånde ud. Noget af det var faktisk smertefuldt, men jeg fik en god forklaring på hvorfor det gjorde ondt præcist når han trykkede det sted.

Herefter fik jeg cykelskoene på, med de nye indlæg og blev så sat op på Canyon’en. Nu skulle jeg bare lige køre 5 minutter, mens Mads observerede mig, og jeg samtidig kunne blive lidt varm. Her kom rettelse nummer 2 så. Mine klamper sad ikke ligefrem perfekt, og faktisk for langt fremme, hvilket gjorde at jeg trådte mere med tåspidserne. De blev så rykket bagud, og en smule ud af.

Det næste Mads spottede var min saddel. Den var lige smal nok, mente han. Det var jeg overrasket over, for jeg følte faktisk, at jeg sad godt på den. Jeg havde dog besluttet hjemmefra, at jeg ville følge Mads’ råd så godt som det kunne lade sig gøre, så jeg protesterede ikke da han hentede en ny saddel. Han kom med en PRO Stealth-saddel. En noget bredere saddel end jeg selv ville tro jeg havde brug for!

Jeg fik sadlen monteret, og jeg var solgt med det samme! Jeg troede måske jeg sad godt før, men den her ændring var enorm. Alle mine ideer om, hvad en god saddel havde været, forsvandt med ét. Jeg var ret overrasket. Sadlen blev herefter justeret tilbage, da jeg åbenbart sad for langt fremme.

Kombinationen af mine klampers tidligere placering og sadlens tidligere placering, gjorde åbenbart, at jeg ikke fik aktiveret baglårs- og ballemusklen nok! Så efter justeringerne kunne jeg godt mærke, at der var lidt syre her, og at der var noget at arbejde med.

Så kom sagens største udfordring. Styret. Mads ville gerne have at jeg fik en længere frempind på. Faktisk skulle jeg gerne gå fra 110mm til 130mm, men problemet her bestod i, at Canyon’en jo kommer med integreret styr, så man kan ikke bare skifte nemt. Vi fik dog afmonteret mit styr, og sat et prøve-styr på, og igen her var der en positiv fornemmelse. Ved at få sadlen lidt længere tilbage, og styret frem ville jeg kunne åbne bedre op for mine luftveje. Jeg har et nyt integreret styr på vej fra Canyon! 🙂 Det bytter de faktisk hvis du har købt ny cykel og har brug for en anden længde på styret! Bare lige til info… fornemt. 

Og så var vi faktisk færdige med at skrue og justere. 5 ændringer fik jeg talt mig frem til.

1. Nye såler
2. Ændring af klamper
3. Ny saddel
4. Ændring af saddel position
5. Længere frempind

Ændringerne gav følgende resultat:

Som man nemt kan se, så er jeg kommet ned noget længere ned, og jeg synes selv mit tråd ser noget mere ubesværet ud.

Status, uge 1:

Lidt som ventet spillede baglåret og ballemusklerne ikke helt med. Jeg kørte faktisk direkte hjem, efter bikefittet, og hoppede på Zwift. Og pludselig befandt jeg mig, i en blanding af kådhed og optimisme, i en spontan 20 minutters FTP-test. Der holdt jeg præcis 450w i 12,5 minut, før baglåret gjorde så ondt, at jeg måtte opgive at fortsætte. Herefter rullede jeg blot indtil jeg ramte 1,5 time.

Dagen efter føltes det, som om at jeg havde kørt 120 kilometers cykelløb i baglår og baller. Jeg var godt øm, men det var som sagt forventet. Det afholdt mig dog ikke fra, at jeg om aftenen, efter job, hoppede på Zwift igen i 2 timer, hvor jeg kørte et race, for at få prøvet kroppen af igen. Jeg var øm, men mine watt var rigtig gode. Jeg så faktisk frem til søndagens race i Rødekro nu. Desværre kom jeg aldrig til start, da konens mormor døde tidligt søndag morgen. Dog fik jeg kørt en tur senere, hvor jeg over knap 2 timer fik kørt godt igennem, og kom hjem med næsten 37 km/t i snit og 342w, uden at føle at jeg havde kørt mig selv helt i hegnet!

Status, uge 2:

Nu skulle positionen for alvor testen, da sæsonen åbnede med cykelløbene 3 Dage i Nord. Jeg følte efterhånden at baller og baglår var ved at finde sig tilrette, og jeg var spændt.

Da det første løb i Hjørring blev sat i gang, tænkte jeg stort set ikke over det, men følte mig konstant i overskud, og kort sagt, så vandt jeg mit sgu løbet med 10 kilometer solo, hvor jeg holdt et stabilt poweroutput til sidst, selvom man var ristet efter 118 kilometer, hvor angrebet blev sat ind. Rapporten kan læses HER!

Efter 3 Dage i Nord sidder jeg nu og ligger sidste hånd på den her anmeldelse af Cyclo Position, og jeg har ikke ondt andre steder end i benene, hvilket er ret lækkert, da jeg normalt, efter 3 hårde løb/træningspas, kunne have lidt ondt forskellige steder. Jeg sidder ganske enkelt mere ergonomisk forhold til før, og føler jeg får mere ud af det. Specielt når jeg lavede angreb, der blev lukket, så var der med det samme bund i trådet igen, til at hoppe på hjul.

Jeg anbefaler Mads og Cyclo Position til alle, og jeg kommer 100 % igen til noget fin-tuning frem mod 2019!