**DENNE BLOG ER TIDLIGERE UDGIVET PÅ ALTOMCYKLING.DK OG NU KOPIERET OVER PÅ EGEN SIDE HER**
I weekenden var der kun ét jysk løb, nemlig Holstebro. Et løb hvor jeg har gode erfaringer, og forventningerne til løbet var derfor rimelig høje. Om søndagen var der sjællandsk løb i Greve, men jeg orkede ikke hele køreturen derover for 1,5 times kriterium, og så samtidig med start midt i Paris-Roubaix-finalen! Så jeg blev i Jylland, og det blev til point, men det mest spændende var alligevel elektroniske gear der fejlede, og alligevel endte med sejer! Forventningerne til Holstebro kan findes HER!
AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: LAFoto.dk
Holstebro, 7. OMGANGE, 115,5 KILOMETER, 707 HØJDEMETER
Inden starten til Holstebro-løbet havde jeg lavet mit forarbejde. Allerde efter godt 2,5 kilometer ville der komme en sidevind direkte fra syd, hvilket ville betyde direkte sidevind fra venstre side på en stor hovedvej! Derfor kørte jeg allerede rundt under opvarmningen og lavede lidt alliancer, med bl.a. Thomas Gjødsbøl, Give, Christian Nyvang Lund, Aalborg, Simon Knudsen og Asbjørn Hellemose, begge Hammel, og med Kristian Flagstad og Ole Emil Andersen, begge CK Aarhus.
Dog var jeg selvfølgelig ikke så naiv, at jeg ikke regnede med at 90 % af feltet vidste at der ville komme sidevind, og mon ikke også Team OK Kvickly Odder-drengene var klar til den. Det kunne blive en herredyst om at få fronten derude.
Jeg tog mig en god lang opvarmning, så jeg var klar på at der skulle gives gas med det samme. Og det blev der også. Ud af, mod den store hovedvej med sidevind, rykkede Simon Knudsen, Hammel, væk med en Herning-rytter, som jeg tror var Jannik Nedergaard Nielsen, Herning CK Elite pb Look. Jeg forholdt mig nogenlunde i ro, da jeg vidste at vi nok skulle fange dem i sidevinden, hvis de fik for stort hul.
Kort før vi ramte sidevinden tog jeg fronten, og gav den gas med det samme. Bag mig Sebastian Ryttersgaard, Odder, og råbte “Lad os køre på den med det samme!” og så var vi ellers i gang! Farten blev lynhurtigt skruet op, og jeg prøvede hele tiden at komme ind på viften igen så jeg aldrig røg ud af top 10. Frontduoen var allerede hentet igen.
Alle i fronten af feltet var ret dedikerede, og jeg kunne hurtigt se bagud, at der var ved at opstå små huller, da folk lå på en perlerække, en og en.
Efter godt 5 kilometer ramte vi en rundkørsel. Foran mig lå 3 Odder-drenge, og jeg fik råbt til dem, at efter rundkørslen skulle farten lige skrues op i et par minutter, for så ville feltet knække. Og rigtigt nok. Efter rundkørslen gav vi den alle en skalle, og det hele eksploderede nærmest bagved. Vi var 11 mand der var kommet fri, men kort tid efter kom Ole Emil Andersen op til os. Der blev givet gas, og Sune Guldbrand Hansen, Vejle CK, måtte slippe. Efter løbets første bakke efter 12 kilometer måtte Ole Andersen også slippe. Så nu var vi 10 mand afsted.
Vi var:
– Christian Bahr, Team OK Kvickly Odder,
– Oliver Knudsen, Team OK Kvickly Odder,
– Sebastian Ryttersgaard, Team OK Kvickly Odder,
– Anders Hørslev, Team OK Kvickly Odder,
– Casper Ilsø, Herning CK Elite pb Look,
– Jannik Nedergaard Nielsen, Herning CK Elite pb Look,
– Lasse Eland, CK Aarhus,
– Thomas Gjødsbøl, Give CK,
– Christian Nyvand Lund, Aalborg CR
– Jeppe Tolbøll, Haderslev Starup CK
Alle arbejdede sammen og ingen sprang føringer over. Allerede hurtigt blev vi klar over, at det nok var os 10 ryttere, der ville ende som vinder.
Faktisk kan der ikke siges så meget mere. Bakkerne blev kørt jævnt, så der var jeg aldrig i krise, og på viften blev der gives plads til alle. Som Christian Nyvang Lund sagde bagefter, så var det faktisk en halvkedelig omgang cykelløb. Det havde han ret i, men det passede mig glimrende. Ude på ruten vurderede jeg nemlig, at der kun var ét eneste sted, hvor nogen kunne gøre en forskel og det var på bakken 4,5 kilometer fra mål. Dog ville sidevinden på toppen gøre det meget svært at køre solo. Jeg valgte derfor allerede tidligt, at jeg ville satse på spurten. Jeg ville ikke selv kunne gøre forskel på bakken, og spurten var i medvind, hvilket passede mig godt, som en lidt tungere ryttere, med høj topfart. Jeg tænkte, at i spurten ville jeg kun frygte Eland, Bahr og Gjødsbøl sådan for alvor, men ved at finde det rette hjul var det altså ikke helt umuligt. Og da Gjødsbøl kørte rundt, fanget i noget der mindede om 53/14, da han elektroniske gear var stået af, så burde han ikke kunne hamle op med mig i en højfartspurts med mine 53/11.
Da vi manglede 2 omgange blev der dog pludselig råbt til os, at de var på vej op bagfra. Det gav ingen mening, for vi havde kørt omkring 42 km/t i snit, og skulle de lukke os bagfra skulle de godt nok have fundet ind i et stærkt samarbejde. Det gav lidt uro i udbruddet, og vi lå mange af os og kiggede og spejdede bagud, men selvom vi flere steder kunne se over 2 minutter bagud, så var der altså ingen i syne. Vi blev enige om, at det var en fejlinformation.
Ud på sidste omgang. Finalen! Jeg følte mig virkelig ovenpå, som jeg sjælendt har gjort i finaler. Der var en vis tvivl om hvis Odder nu kunne finde på at køre sidevindskørsel, men det var ikke sådan at jeg frygtede det. Der var næsten der, hvor jeg havde mest overskud. Der var 2 bakker tilbage, og den første blev der ikke forceret på. Det ville også have været svært, da vi kom med så meget fart på den at folk nok nemt kunne have hugget med. Jeg lagde mig ned bagerst inden sidste bakke. Hvis der skulle komme angreb sådan for alvor så var det nok der. Derfor ville jeg gemme alle de kræfter jeg kunne, men følte mig overbevist om, at jeg ikke kunne knækkes på den.
Vi kørte ind på den, og man fornemmede at alle var vågne. Hvem ville åbne ballet? Der skete ikke noget. Jeg lå bagved Nyvang Lund, hvilket var perfekt, for han var måske en af dem der ville angribe. Dog var der ingen der angreb, og Nyvang Lund førte os op over bakken med mig på hjul. Det var f***cking perfekt! Der var lidt stilstand på toppen, så derfor angreb jeg. Dog slet ikke et hårdt angreb, men nærmere et skinangreb for at se hvem der ville noget og kunne noget.
Man fornemmer lidt, at niveauet i år i B er ret jævnt. Ingen turde blotte sig for alvor, og jeg tror de fleste ventede til spurten. En spurt i B-klassen er ikke som en spurt på TV. Den består af en masse angreb, der er med til at gøre farten høj, men man kan ikke rigtig snakke om lead-outs. Derfor bliver den tit ret taktisk, for hvilket hjul bør man tage og så videre. Jeg endte med at følge et angreb med godt 500-600 meter igen, men så opgav ham der havde fronten og med 400 meter igen gik den lidt i stå. Jeg spottede Thomas Gjødsbøl komme flyvende bagfra med fuld hammer. Med sine 53/14 som maks, var det hans eneste chance. Thomas og jeg er ret gode kammerater efterhånden, så jeg ville ikke lukke den. Gjorde jeg det, så ville Thomas tabe, og jeg ville med 90 % sikkerhed også tabe. Bag Thomas kom Anders Hørslev og Casper Ilsø, men ingen af dem havde rigtig fanget hinandens hjul, og de lå mere som 3 ryttere enkeltvis.
Der blev tøvet. Hvem ville gå efter? Odder ville 100 % ikke. Eland åbnede spurten med Bahr på hjul, og bag ham lå jeg. Der var helt perfekt – hvis man da var tilfreds med 4. pladsen. For de første 3 ryttere var væk. Bahr prøvede at gå venstre om Eland, og pludselig lå trak de 2 mod venstre i deres kamp, hvor der næsten åbnede sig en hel motorvej på højre side. Jeg åbnede min spurt, og med et næsten perfekt timet cykelkast, fik jeg nuppet 4. pladsen.
Efter spurten rullede jeg op til Thomas Gjødsbøl, som lignede en træt cykelrytter. “Please sig, at du holdt den hjem” sagde jeg til ham, mens jeg klappede ham på ryggen! Han svarede kort, at de gjorde han sgu! Det var alligevel en smule sejt. At være fanget i fixed gear hele løbet, og så gå hen og vinde det… wauw.
Selvfølgelig var Thomas nok gladere end jeg var, over at ingen åbnede op ude på bakken, for var det sket, så var han næppe kommet med over, som han lå der og fedte med 45rpm i kadence! Hørslev holdt Ilsø bag sig, og de tog derved henholdsvis 2. og 3. pladsen.
Jeg ved godt, at jeg sagde at top 5 var succeskriterie, men alligevel kan jeg ikke lade være med at være en lille smule bitter! Jeg ramte min bedste 5 sek peak og 20 sekunders peak for de seneste 12 måneder i spurten på henholdsvis 1368w og 1231w, og 63 km/t i spurten. Jeg kan ikke slippe tanken om, hvad det kunne have været blevet til, hvis de 3 ikke var sluppet væk til sidst. Selvfølgelig er der mange andre aspekter, som skal med kalkuleres, men alligevel…! Jeg havde benene til at vinde, det er jeg overbevist om. Det var taktikken og heldet der fejlede. Det er naturligvis positivt at tage med.
2 løbsweekender er der kørt, 4 løb, og jeg har allerede 4 point mere i år, end sidste år med 32 point nu. Så allerede nu, er det her den bedste sæson jeg har haft i B-klassen, så jeg bør nok slet ikke pive så meget. 🙂
I næste uge står den på løb på Sjælland med Køge og Ordrup som arrangører. Forventninger kommer senere på ugen.