AF JEPPE TOLBØLL
Endelig starter cykelsæsonen igen! Det er både med glæde og nervøsitet, at man går ind til sæsonstarten. Spørgsmålene er altid om man har trænet nok, trænet rigtigt, og hvem af konkurrenterne der har passet træningen. Rødekro har ofte været en forbandelse for mig, men alene det, at jeg gennemførte løbet i A-klassen i 2022, må vel betyde at forbandelsen blev brudt?
Ruten
Rødekro ruten er egentlig en rute, der på mange måder burde passe mig. Ruten er nærmest helt flad, med mange åbne stykker hvor en potentiel sidevind kunne gøre ondt på flere ryttere. Ruten starter på små veje, indtil vi rammer rutens sydligste punkt ved kilometer 9, hvor ruten pludselig kommer over på nogle store hovedveje og igennem 2 rundkørsler, inden vi lige snitter Rødekro by, og begiver os ind på små veje igen efter 16 kilometer. Herfra vil der nok opstå lidt positionskamp, om at komme godt ind på rutens eneste – men hårde – stigning, Hundeklem-bakken, som er omkring 600 meter lang med 5,3 % i snit. Faktisk er hele sektionen hårdere end man lige tror, da den stiger let efter bakken og faktisk er 1,2 kilometer med 2,8 % i snit. Efter bakken går det lidt op og ned, før vi rammer ud på endnu en stor hovedvej efter cirka 21 kilometer, hvor vi lige skal igennem en rundkørsel inden de sidste 800 meter ind mod mål på en stor bred vej. Og det gentager vi så lige yderligere fire omgange.
Vejr og vind
Som det ser ud i skrivende stund, så ligner det, at vi får en solrig dag, med omkring 6-7 graders varme, og en vind der skulle være på 6 m/s fra nord/øst. Det betyder at vi nærmest starter ud i sidevind, men det første stykke er dækket godt til at beplantning. Indtil vi rammer rutens sydligste punkt har vi nærmest medvind. Herfra kan det hele blive en hård kamp, da vinden kommer til at stå ind på feltet fra venstre en en sidemodvind, hvilket gør, at man kan presse viften over til højre af vejen.
Omkring Hundeklem-bakken kunne der være vind fra højre, men det hele er er også i skovområde og med beplantning, så der tror jeg ikke den kan udnyttes.
Konkurrenterne
Jeg har været ud af B-klassen i mange år, og derfor er der en del ryttere jeg faktisk ikke kender. Der er også en del af sidste års U19 der er kommet i B-klassen, og deres niveau er også ukendt for mig. Jeg har i bedste Strava-stil stalket nogle af dem, og de fleste har passet deres træning rigtig godt. Jeg er selv på omkring 160 timers træning for 2023 (hvilket er i den lave ende for mig), mens mange af de unge knægte nærmer sig 200 timer på cyklen.
Det er ikke noget i sig selv, der skræmmer mig, da timer ikke altid giver en lige linje fra træning til resultater. Naturligvis hjælper det, men jeg kender også mine egne tal, og de er stadig inden for en ramme, som jeg har haft i flere år, så jeg ved at jeg ikke er blevet dårligere. Samtidig vejer jeg faktisk 4-5 kilo mindre, end hvad jeg gjorde det meste af sidste års sidste sæsonhalvdel.
Forberedelserne
Mine forberedelser har ikke kørt helt på skinner, men det skal ikke være nogen undskyldning, som sådan.
Efter en hård mental afslutning på 2022 i A-klassen gik der overraskende længe, før jeg genfandt en træningsglæde og motivation, og hele oktober og november var en sej kamp for at “komme tilbage” i rutinen, efter off-season. På et tidspunkt var jeg nærmest bange for, at jeg havde mistet gnisten, og var færdig med licenskonkurrence. Heldigvis kom lysten dog snigende, men december blev afsluttet lidt halvdårlig med en omgang corona, og efterfølgende en krop der faktisk ikke rigtig gad samarbejde indtil langt igennem januar.
Jeg har også haft noget bøvl med en ryg, der var træls igennem hele marts, som jeg først har fået styr nu, efter flere behandlinger ved massør og kiropraktor.
Derfor mangler jeg en del timer, og specielt de længere ture, er der ikke blevet til så mange, som jeg egentlig gerne ville, men har ikke haft problemer med distancen i de lange ture jeg har kørt, både alene, eller når jeg har været afsted med Team Give Elementer – og nej, jeg er kører ikke for holdet, hvis nogen skulle være i tvivl, haha.
Forventningerne?
Lige til sæsons første race, synes jeg det er svært. Et eller andet sted ved jeg, hvor jeg selv står, men jeg aner ikke om jeg møder ryttere, der bare smadrer igennem B-klassen, og kører sig direkte i A-klassen og kan være med der. Jeg ved ikke rigtig hvem jeg skal holde øje med, og folk styrker og svagheder, så jeg vender nok tilbage til en velkendt taktik, ved at jeg stoler på instinktet, og min rutine klarer resten. For 2 år siden vandt jeg sæsons første løb i Holbæk, som kom ret uventet, så alt kan ske, men jeg ville egentlig bare være tilfreds med at kunne “være med” og bare køre et fornuftigt løb.
Vi bliver 3 ryttere fra Give CK, med Jens Lunding Nielsen – som faktisk er på hjemmebane – og Frederik Uhre. Jeg håber at vi kan hjælpe hinanden godt i løbet. En ting er sikkert! Jeg glæder mig!
God optakt ! Jeg er også spændt på at komme igang 🙂 Vi ses på viften…