Jeg kigger tilbage på mine to træningsture over til Middelfart, og på hvordan jeg beskrev ruten i mine forventninger. Jeg husker ruten som relativ nem, på trods af 2 krævende bakker. Jeg skrev også at jeg troede jeg kunne lave en top 3 på ruten, og endda med lidt held ville kunne køre med om sejren, hvis benene var gode.
Her sidder jeg knap ét døgn senere og tænke; Hvad fanden gik der lige galt der!? For enten har jeg undervurderet rutens hårdhed, overvurderet min egen form, eller var det bare ikke min dag.
Én ting er sikkert. Løbet udviklede sig slet, slet ikke som jeg havde forventet. Vi skulle tilbagelægge 6 omgange, og i alt 92 kilometer. Desværre var der ikke særlig megen vind, og regnen var heller ikke til at se nogen steder. Det skal selvfølgelig ikke være nogen undskyldning, men det havde i hvert fald givet plusser i min bog! 🙂
Da vi startede løbet, gik der knap 4-5 kilometer, og jeg kunne mærke, at der slet ikke var kontakt til benene, og jeg sagde til mig selv, at jeg da kunne håbe på en top 6-placering og derved mindst 2 point. Som løbet skred frem blev forventninger hele tiden skruet ned. Efter 3 omgange var det at få point et mål i sig selv, og efter 4. eller 5. omgang var jeg så kvæstet at jeg i et kort øjeblik overvejede at stå af. Målet blev bare at gennemføre uden at blive sat fra feltet.
I starten af løbet var der mange udbrudsforsøg, og jeg kom selv med i et udbrud som jeg synes var lovende, med Lasse Panduro Nielsen, Silkeborg, og Christian Vaaben, Hammel, men jeg havde slet ikke benene til at køre, og da jeg allerede tidligt mærkede at jeg knap nok kunne tage mine føringer, lod jeg mig falde fra, og ned i feltet igen. Ca. en omgang senere var de hentet. Der kom flere forsøg, som dog igen blev lukket, og feltet så ikke ud til at ville slippe nogen.
Casper Nissen og Martin Wang Hjørngaard, begge Aarhus CK, var begge modbydelig velkørende, og kom hele tiden med ryk, der gjorde løbet hårdt – i hvert fald for mit vedkommende. Men det var de 2 ryttere, samt Lasse Panduro Nielsen, som jeg inden løbet havde besluttet mig at holde øje med. At de så kørte meget stærkere end mig i dag, var bare surt 🙂
Efter at have sundet mig længere tilbage i feltet, ved noget der minder om 3. eller 4. omgang kom jeg frem til fronten igen, og der var der sluppet 2 ryttere væk. I min kamp for overlevelse, fik jeg ikke med hvem de 2 var.
Casper Nissen rykkede væk fra feltet (for noget der ligner 5-6 gang) og denne gang fik han hul, og så var han væk. Han var imponerende godt kørende! På starten af sidste omgang lykkedes det Martin Wang Hjørngaard og Steffen Schneider, Aalborg CR, og komme væk, også. Jeg prøvede at tænke på en plan for at komme væk. Jeg ville væk inden bakken, da jeg virkelig var bange for at det hele ville springe der.
Og kom med et hårdt ryk 2-3 kilometer før bakken, og følte faktisk der var rigtig godt fart i rykket, men selvom jeg kom væk med 3-4 stykker, så lukkede feltet hullet hurtigt, og jeg måtte indse at jeg ikke kom væk før bakken.
På bakken var der nogle der satte voldsomt hårdt pres på (som forventet), og jeg måtte æde mig selv alt, alt for mange gange for at holde mig fremme. Og pludselig var der hul bagud, og en gruppe på ca. 12 mand var dannet. Men desværre måtte jeg slippe gruppen kørt før stigningens afslutning, og lå pludselig 50 meter bag gruppen og 100 meter foran feltet. Oppe foran satte Christian Vaaben et dræbende tempo.
Jeg satte alt ind på at lukke hullet til gruppen. Men det var en forgæves kamp. Jeg lå vel på 95 % af maxpulsen over 4-5 kilometer, og kom ikke én meter nærmere. Jeg tabte dog heller ikke til gruppen, før vi slog til venstre, ind på løbets sidste 5 kilometer. Der gav kroppen op, og jeg forventede at blive opslugt af feltet, som dog var noget længere tilbage. Men til min redning kom Bo Handsberg Madsen, Holstebro op, med en tysker på slæb, og vi kom ind i et godt samarbejde.
På de sidste 2 kilometer kunne jeg dog ikke mere, og måtte slippe Bo og tyskeren, og måtte slide mig selv op af opløbsbakken og i mål, 20 sekunder foran feltet. Jeg tror jeg endte på en plads omkring de 22, men da de officielle løbstider ikke er opgivet endnu ved jeg det ikke præcis.
Hele dagen stod i overlevelsens tegn, hvilket jeg ikke helt havde forventet. Så var ret skuffet da løbet var slut, og jeg kan ikke helt forstå hvad der præcis gik galt. Jeg mener selv min form er rigtig god (den har aldrig været bedre set ud fra de testtider jeg laver med klubben), og jeg er længere nede i vægt end jeg har været længe (et par 100 gram fra at være under 100 😉 ). Jeg tror bare jeg havde en off-dag, men det må vise sig i Nyborg, hvor jeg er opsat på revanche.
Som sidebemærkning vandt Steffen Schneider, efter at Martin Wang Hjørngaard og han fik lukket op til de 3 forankørende. Det synes jeg alligevel er imponerende. Det må have kostet mange kræfter.