Øv, hvor er jeg træt af min vægt på bakkerne. Det opsummere faktisk hele min weekend.
Hjørring:
Jeg påstod i mit forventningsindlæg at Hjørring ville være hård og “op og ned” og alt det der. Da vi først kom i gang gik det faktisk rigtig godt, og jeg synes ikke bakkerne var voldsomt hårde. Faktisk kørte jeg hele første omgang uden for alvor at blive presset. Og derfor blev jeg sgu nok lidt overmodig. I hvert fald brugte jeg mange kræfter allerede på anden omgang, og jeg brugte dem helt forkert. Jeg tog en lang føring på et nedkørselsstykke, hvor vi overhalede Junior-feltet, og så brugte jeg kræfterne forkert lige inden en bakke, som var præget af meget sidevind. Jeg endte lidt for langt tilbage i feltet, og pludselig blevet der åbnet op oppe foran, og jeg sad ganske enkelt for langt tilbage. Feltet brækkede. En stor gruppe på 10-15 mand trak fra, mens resten var en del småklumper. Jeg endte samme med 4 andre, og råbte til dem at vi skulle lave en vifte, frem for at sidde en-og-en i vinden. Det lykkedes at lave 3-4 rulleskift før en eller anden bøtnakke prøvede at rykke væk fra os. Det gjorde at samarbejdet gik i stå et kort øjeblik, men vi fik hurtigt styr på det igen. Vi hentede så ham gutten der rykkede, og nu ville han ikke tage sine føringer! Og vi manglede altså bare 150 meter til fronten. Og da ham den ene ikke vil tage sin føring, begyndte en af de andre også at sidde over. Dér vidste jeg at det var slut for denne dag. Men hey, jeg gennemførte! 😉
Jeg er egentlig ikke utilfreds med dagen alligevel. Benene var gode, og topformen til maj, skal nok nås.
I frontgruppen kom Nicolai Jørgensen og Michael Damm Kohberg, og vist nok Thomas Larsen Søndergaard, dog med. På sidste omgang kørte Michael væk sammen med en eller anden gut fra Silkeborg, og de slog hullet. Bagved splittede gruppen og Nicolai lå sammen med forfølgerne og kunne bakke godt af. Michael og ham den anden holdte til stregen hvor Michael i spurten kunne se sig selv som sejrsherre! Imponerende kørt af Michael, der stod op kl. 4.15 om morgenen for at køre helt til Hjørring for at cykle 🙂
Bagved styrtede Nicolai, og måtte se sig hentet af en gruppe bagved. Men dem satte han igen på sin jagt efter 3. pladsen, men nåede desværre ikke helt op, og måtte nøjes med en godkendt 5. plads, trods alt. Thomas fik en 10. plads.
Aalborg:
Aalborg-løbet er nok det løb som indtil videre passede mig bedst. Dermed ikke sagt, at jeg synes ruten var skrædersyet til mig, men det var vel det mest flade løb, indtil nu 🙂
Vi skulle starte med H50, hvilket var ret irriterende for både os, C-ryttere, og H50’erne. Det gav ikke ret meget mening, for man kunne lige så godt sende de to felter af sted med 2 minutters mellemrum.
Nå, men løbet kom i gang, og allerede efter 5 kilometer ramte vi hård sidevind og allerede der knækkede der en stor del af feltet af – dog hovedsagelig H50-ryttere, som jeg så det.
Men det viste allerede tidligt hvilket løb vi ville få. Feltets fart gik lidt i stå – nok fordi vi snart ville ramme Skomagerbakken, som lå ca. midtvejs på ruten. Inden vi ramte den indså jeg at vi havde medvind op af den, og jeg fik placeret mig godt fremme. Jeg lå vel nummer 5 da vi kørte ind på bakken. Jeg tabte ikke ret mange placeringer på at den (faldt måske til nummer 15), og da vi igen kørte ind i endnu et sidevindsstykke blev der åbnet op og løbet. Feltet blev splittet i atomer, og jeg fik kørt mig helt frem, og pludselig var vi 10 mand der havde revet os fri. Ud af udbrudets ti mand var vi tre Haderslev-drenge (af 3 startende) – Nicolai Jørgensen, Thomas Larsen Søndergaard og så mig. Og ruten var flad det næste lange stykke tid.
Der blev virkelig givet gas, og med 11 præmier på spil, tænkte jeg bare “Fedt, fedt, fedt, det er godt det her.” Jeg kørte med kæmpe overskud, og kunne nemt tage mine føringer med +40 km/t i sidevinden. Nemt!
Og det gik godt lige indtil Skomagerbakken igen. Vinden havde ændret lidt retning, så vi nærmest havde side-medvind op af den. Og der blev virkelig givet gas op af. Jeg følte at de andre ikke var helt glade for at have 3 Haderslev-folk med (med sejre i 2 af 3 løb på det tidspunkt var det måske klart nok).
De lurede hurtigt at jeg lå på maksgrænsen, og pludselig var jeg som en af de bagerste. Og der efter skete der noget jeg aldrig har oplevet før. De to ryttere foran mig, stoppede med at træde og lavede et hul på 10-15 meter til resten, og så rykkede de, hvorefter der var hul til mig. Jeg kunne ikke svare igen! Jeg faldt af sammen med en Randers-rytter.
Jeg måtte nu jage det skide udbrud, og følte mig egentlig sikker på at jeg godt kunne lukke omme i sidevinden.
Men det kunne jeg ikke. Nicolai og Thomas (som ikke tog deres føringer i den periode hvor jeg jagtede, eller prøvede at sænke farten deroppe) fortalte bagefter, at de havde kørt som død og helvede for at undgå at jeg kom op igen. Jeg lå på et tidspunkt i medvinden, på en nedkørsel, og jagtede med 72 km/t uden at kunne lukke.
Jeg brugte vel 15-20 minutter på at jage, hvor jeg lå i maks hele tiden. Og tilsidst var tanken tom, og det slår mig, at jeg i hele den tid jeg var i udbrud og den tid jeg jagtede, havde glemt at drikke nok, og glemt at tage mine gels. Jeg tog en gel og drak lidt vand, lige samtidig med at jeg blev hentet af en flok H40-ryttere (som vi havde overhalet i udbrydet). Der lå ham Randers-rytteren som også blev sat, så smed mig ind på bagsmækken af dem.
Efter lidt tid begyndte jeg at gå med i deres rulleskift, men kroppen reagerede ikke godt på den sene gel. Jeg begyndte at få ret ondt i maven.
Og så pludselig kom er en gruppe C-ryttere op bagfra. Jeg gik med dem og kørte egentlig godt med rundt. Da vi så ramte opløbsstrækningen på 3 omgang, var der udsolgt. Benene ville ikke mere, og energien var helt væk. Jeg måtte slippe.
Jeg blev derefter hentet af endnu en gruppe med blandet H50 og C-ryttere, og jeg kunne ikke engang sidde på hjul selvom jeg hoppede ned bagved.
Jeg trillede de sidste 17-18 kilometer ind, bare med det mål om at gennemføre. Så det gik fra, at gå pisse godt til at gå pisse skidt.
Jeg er virkelig frustreret over, at en bakke på 1 kilometer er nok til at ødelægge hele mit cykelløb. Jeg må vil bare se om jeg kan tabe mig. Jeg kan vist ikke træde ret meget hårdere end det jeg gør – det viser min power på ligevej, vel? 🙂
Til selv løbet, så blev frontgruppen splittet omgangen efter, hvor Nicolai kom væk sammen med 5 andre. Og af en eller anden grund begyndte de andre at køre alle mod Nicolai, hvilket må siges at være en ekstrem underlig taktik. Men det endte med at Nico og Jakob Frandsen (CK Djurs) kom væk sammen med en anden, og de skulle afgøre det mellem sig. Desværre havde Nico brugt mange kræfter på at lukke huller og afvise angreb på løbets sidste omgang, og derved havde han ikke kræfter til spurten, som han tabte med 20-30 cm. til Frandsen. Både Frandsen og Nico er nu i B-klassen, så dem slipper vi for 🙂
Thomas tog sig i øvrigt at endnu en 10. plads, og fik 2 point i denne weekend som han ikke helt havde ture håbe på.
Jeg er nu officielt den eneste C-rytter fra Haderslev uden point. Der hviler næsten et pres på mig nu 🙂
For the record:
Jeg blev nummer 18 i Hjørring, og 16 i Aalborg.
En hård uges træning mere, og så køres der restitution.