**DENNE BLOG ER TIDLIGERE UDGIVET PÅ ALTOMCYKLING.DK OG NU KOPIERET OVER PÅ EGEN SIDE HER**
I weekenden slutter sæsonen af med de 2 flade løb i Tønder og Bov. Begge løb ligger som udgangspunkt rigtig godt til mig, og det er nok derfor jeg har kunne holde mig nogenlunde i form den seneste måneds tid. Jeg er efterhånden ved at nå dertil hvor off-season er tiltrængt.
Af: Jeppe Tolbøll
TØNDER, 4 omgange, 110,4 km, 212 højdemeter:
Som det tydeligt ses på højdeprofilen så er der virkelig ingen stigninger, og med en maks stigning på 1,6 % så kan man ikke smide nogen på bakkerne, og der er ingen bakker til at køre mig mør på.
Som det ser ud nu så lover DMI omkring 5 m/s vind fra vest omkring Tønder. Det lyder muligvis ikke af meget, men når vi rammer de 7,5 kilometers sidevind ude på diget, så vil der ske udskilning, og med en vifte hvor der kun er plads til 7-8 mand, så bliver der krig når 55 ryttere kæmper om pladserne først. Det bliver stressende, hektisk, voldsomt og hårdt – jeg elsker det. Det er der jeg har min absolutte force som cykelrytter.
Derfor er det også en naturlig forventning, fra egen side, om at jeg skal sidde med i det afgørende udbrud, og allerhelst i finalen. Men det er svært. Sidste år ramte jeg udbruddet, men var ikke i stærk nok form. Det føler jeg, at jeg trods alt er i år.
I Tønder er der også brosten, som altid er et af de helt store samtaleemner når man snakker om ruten. Men de brosten har aldrig nogensinde været afgørende i de løb jeg har kørt i Tønder. Det drejer sig om 500 meter forbi Schakenborg slot. De giver løbet et ekstra fedt krydderi, men de er klart overvurderet, i min optik. Det eneste jeg kan være lidt spændt på, er om min hofte brokker sig når vi skal over. Men det bliver ingen undskyldning!
Mit mål i år er at sidde i finalen og se om jeg ikke kan komme med helt hjem til spurten om sejren. Det bliver selvfølgelig ikke nemt, og jeg har en lille ide om at Odense U23 vil prøve at lave noget teamkørsel når vi rammer diget.
BOV, 6 omgange, 118,8 kilometer, 336 højdemeter:
Bov-løbet er et af de løb der stadig plager mig enormt! I 2013 var jeg flyvende på ruten, og var i finalen, og følte med 99 % sikker på at jeg ville vinde løbet, da vi med 400 meter igen blev overhalet af U19-feltet der også kørte finale, og i et vivar blev det umuligt at holde øje med hvor de andre B-ryttere var og jeg måtte køre over stregen midt inde i U19-feltet uden mulighed for at sprinte for bagefter at indse at jeg var blevet 3’er.
Sidste år var jeg så træt af hele sæsonen (jeg havde en mildest talt elendig sæson), så jeg stod af, selvom jeg sad i feltet.
Ruten er rigtig god til mig forstået på den måde, at der er rigtig mange lange strækninger hvor man bare ruller med højt tempo, og der kan mine mange watt virkelig komme mig til gavn. Ruten i stort omfang lukket for vind pga. skove, så det kan blive lidt af et lotteri om man rammer det rigtige udbrud, og hvis feltet kører som sidste år, så bliver alt lukket. Sidste år slap den afgørende gruppe først væk med 20 kilometer igen.
Ligesom i Tønder så håber jeg kunne sidde i finalen, men da der som sagt mangler et stykke ala diget i Tønder, så kan det ende med at blive lotteri, og der kan man faktisk argumentere for at man kan være uheldig ikke at ramme rigtigt.