Havde man spurgt mig sidste uge, om hvordan jeg forventede at den kommende weekend ville forløbe, så havde jeg sagt, at formen var så tæt på toppen som overhovedet muligt, og at jeg havde en rigtig god fornemmelse frem mod Sønderborg og Rødekro.
Men en uge med sygdom – startende søndag – og indtil i dag (torsdag), har gjort at jeg frygter at formen har taget uoprettelig skade.
Det er virkelig bitter, da Sønderborg var en af sæsonens store mål, og at Rødekro også ligger ret okay til mig.
Jeg håber at jeg når at blive helt sygdomsfri inden weekenden, men det spidser efterhånden til.
Sønderborg:
Sidste år, i D-klassen, fik jeg en 3. plads i mit comebackløb efter ca. 9 års pause. Og ruten ligger rigtig godt til mig. Der er ikke noget der minder rigtigt om bakker på ruten, og jeg vil faktisk være så arrogant at sige, at ingen fra den nuværende startliste vil kunne sætte mig på flad vej. I hvert fald ikke med den form jeg havde i Randers, sidste weekend. Også selvom der kom hård vind.
Mulighederne for et stor resultat ville i hvert fald have været til stede, hvis jeg ikke var blevet syg. Nu er jeg ikke så sikker.
Opløbet er ellers perfekt for min type, da den består af noget der minder om 4-5 kilomter lige lang hovedvej ind mod mål, hvor den så slår 90 grader til højre med godt 500-600 meter før mål. Så med den power på lige vej, samt min spurt er opløbet guf for mig.
Jeg håber at taktikken som jeg har tænkt over siden starten af januar, er nok til at kunne bære mig igennem.
Rødekro:
En rute som jeg egentlig også kunne være glad for. Grunden til at jeg skriver “kunne” er, at jeg sidste år ikke gennemførte løbet der. På 2. omgang punkterede jeg på Hundeklem-bakken, ca. 5 kilometer før mål. Men det var mange af de tunge drenge der kom med hjem i D-klassen sidste år.
Selv ruten består i starten af nogle meget små, flade, og snorklede veje, hvilket er noget som jeg synes er fedt at køre på. Ca. lidt efter halvvejs rammes en stor hovedvej hvor det går rigtig meget ned af, hvilket sidste år gav mig et voldsomt godt moment til at køre mig frem af i feltet. Det er rart at have den vej som “backup” hvis jeg skulle blive fanget for langt tilbage.
Men så er der Hundeklem-bakken. Vi var en 10-12 drenge fra klubben der kørte ned og prøvekørte ruten i søndags, hvor jeg blev syg. Så jeg synes bakken var urimelig hård. Faktisk var jeg ved at krampe op af den, fordi kroppen var så afkræftet.
Men de andre sagde, at bakken ikke var hårdere end Murhus-bakken i Randers, som jeg følte var let sidste uge.
Så jeg kan ikke sige, om jeg føler mig mere komfortabel i forhold til Hundeklem kontra Murhus.
Jeg tager bare, det kritiske tøj på, og siger, fuck jeg hader bakker! – så kan jeg kun blive glad.
Men alt ovenstående afhænger af om jeg bliver rask. Jeg ender nok med at stille op i weekenden, og så håber jeg bare kroppen er klar.
Det er en ufattelig bitter fornemmelse, at være sat ud af sygdom i den uge, hvor man har planlagt at toppe.
Jeg skulle have været syg i sidste uge, da jeg alligevel havde restitutionsuge der.