Endelig! 2 ulidelig lange måneder er ved at rende ud, og sæsonen kan langt om længe genoptages.
Vejret har vist sig fra sin bedste side (jeg er måske lidt uenig – se mit sidste blogindlæg omkring vejret) og det ser ud til at vejret bliver mildere igen, med lidt mere regn og blæst.
Gennem det meste af sommeren er vi en gruppe ryttere i klubben som har fået trænet rigtig godt igennem. Det har været en solid blanding onde, onde intervaller og lange udmagrende ture. Specielt to ture over til Middelfart, for at nær-studere den nye rute til 2013. Det gav så lige en uventet bonus i form af en kæmpe is i isboden i udkanten af Middelfart!
Nå men, hvordan er ruten så?
På ruteprofilen ser den jo relativt kuperet ud, men efter at have kørt den 2 gange, så er det virkelig ikke ret meget ved ruten som for alvor skræmmer mig, på trods af at jeg nok er den tungeste C-rytter i feltet. Der er ingen voldsom stejle stigninger, og faktisk er der kun en bakke, som kan komme til at gøre ondt til sidst.
Ruten består af en del sving samt, et par åbne områder, hvor jeg håber der kommer en del vind ind, som kan hjælpe mig med at gøre de andre trætte.
Ud fra hvem der er tilmeldt lige nu, er der 4-5 stykker jeg for alvor vil holde mig til, men jeg føler et eller andet sted at formen er så god, at hvis jeg ikke kører i top 5 vil jeg blive skuffet. Sejren vil jeg gerne køre med om, men dertil kan der ske for meget til at jeg vil sige, at det sker at jeg vinder – men hvis benene er gode og vind og vejrforhold tilsmiler mig, så tror jeg det er muligt.
Ruten minder mig meget om ruten i Odense, synes jeg. Og den rute synes jeg var ret nem, og kørte med overskud hele dagen, følte jeg.
Jeg kører ikke dagen efter i Faaborg, da jeg endelig har fået et arbejde, der dog kræver weekendarbejde til tider.
Umiddelbart mister jeg Kolding, Vejle, Odder og Esbjerg resten af denne sæson, med mindre nogle af løbene falder rigtig med sene starttider, da jeg arbejder fra 08.00 til 08.00 når jeg er på job.