Efter en hård uge hvor den stort set kun har stået på træning på enkeltstarteren, er jeg igen på søndag tilbage på en almindelig landevejsracer, da folk i mit netværk ikke var blege for at kaste cykler efter mig, så jeg havde noget at køre på.
Jeg er efterhånden godt indebrændt, og håber at jeg snart styrer uden om diverse styrt, punkteringer og andre åndssvage defekter! Kender I de folk der altid har en undskyldning parat? Jeg føler mig som en af dem 😉
AF: JEPPE TOLBØLL
Det har på en måde været en underlig uge. At sige farvel til en cykel som man har været så glad for. Et eller andet sted var jeg ikke helt parat til at give slip dem den. Jeg fik sat hele jorden på den anden side, da jeg stort set fik hevet fat i alle kontakter jeg kendte for at indhente diverse tilbud på ny cykel til mig, for jeg skulle jo have en ny ASAP!
Fri Bikeshop Haderslev gav mig et tilbud på en Scott Foil 20, med DI2, og efter at have set rammen i virkeligheden var jeg faktisk ikke i tvivl. Den var/er fucking fed, og det måtte bare være min nye cykel. Alligevel gik jeg lige hjem og sov på det, og da jeg vågnede op dagen efter var der stadig ingen tvivl. Specielt fordi jeg stort set fik skrevet til alle mine konkurrenter som også drøner rundt på Scott.
Fri Bikeshop Haderslev ejes i øvrigt at Odders Jannick Becks far, Jesper. Jannick er dog gammel Haderslev-dreng. Desværre er forsikringen endnu ikke gjort op, og cyklen er ej heller ankommet, så det var med held (og stor mod, kan man sige) at jeg fik lov til at låne en cykel af vores D-rytter, Carsten Boel, der ud fra ingenting tilbød mig sin cykel, da han skulle på ferie i 2 uger! Det sætter jeg virkelig pris på. Her er et billede til ære for Carsten!
VEJEN, 5 OMGANGE, 111,5 KILOMETER, 590 HØJDEMETER
Vejen er lige som Herning, Tønder, Bov og Sønderborg (den gamle rute) et løb som har stået højt på min liste. Men løbets hårdhed har tit snydt mig, da ruten ikke altid er så ligetil og flad som folk siger. Sidste år drønede udbruddet afsted på en blød, lang, jævn stigning efter en 10-12 kilometer. Jeg ramte selv udbruddet, men kom til løbet med sygdom i kroppen og måtte slippe igen, kun for at stryge direkte gennem feltet, og senere stå af.
I år har ruten fået lidt ændringer grundet noget vejarbejde, men som jeg umiddelbart kan se, så er den værste del af ruten, for mig, taget ud. Det brokker jeg mig skam ikke over. Opløbet er det samme, hvilket er perfekt for sådan en type som mig, hvor det går ned af, og cyklen kan trækkes op i meget høj fart, inden det stiger meget let mod mål.
Jeg er på lånecykel, som jeg fik kørt en tur på i går, og selvom den virker hurtig, så føles det ikke 100 % naturligt at sidde på den, og det kan måske give mig et handicap. Jeg ved ikke hvad jeg forventer af løbet, og et eller andet sted er jeg faktisk ligeglad. Kan jeg få et løb uden tåbelige styrt, irriterende punkteringer, eller dyre defekter, så er jeg glad. Jeg vil bare køre ræs!
I øvrigt så sidder der kun en 52t-klinger på foran, Carsten!? Det kan man da ikke sprinte med! 😉