**DENNE BLOG ER TIDLIGERE UDGIVET PÅ ALTOMCYKLING.DK OG NU KOPIERET OVER PÅ EGEN SIDE HER**
I søndags blev der kørt holdløb i Borbjerg, hvor der blev kørt et holdløb. Vi deltog på en såkaldt licenshold, som man bliver tildelt så snart der var én rytter med licens på holdet til start. Vi var dog det eneste licenshold til start.
Af: Jeppe Tolbøll
Holdet skulle bestå af højst 4 ryttere, og det var 3. mands tid i mål der talte. Holdet bestod af Michael Vestergaard, ivrig motionist fra Haderslev Starup CK, Jon Gaarsmann fra Odense, som dog tidligere har gæsteoptrådt for Hadeslev Starup CK ved et andet holdløb, Thomas Mikkelsen, fra AltomCykling (og Fredericia i licens) og naturligvis mig selv.
Holdet var blevet lidt sat sammen på tilfældigheder. Michael Vestergaard havde taget initiativ til holdet, hvor det egentlig var meningen at jeg skulle deltage som eneste licensrytter, men det var ikke helt nemt at finde deltagere, så vi måtte ud og “låne” hjælp fra Thomas Mikkelsen. Så pludselig var der to fladlandstonsere fra B-klassen, sammen med 2 stærke motionister, men som uden at fornærme nogen, ikke helt havde samme power. Det var dog ikke noget, som nogen var ærgerlig over, for vi var der jo kun for at få en sjov oplevelse.
Ruten var på højdeprofilen forholdsvis flad, og jeg havde i bilen sagt, at det fandeme ikke kunne være særlig hårdt med de bakker, som arrangørerne talte om. Behøver jeg at sige, at jeg tog fejl? Ruten havde en længere strækning på et par kilometer som gik forholdsvis op af, med skiftende stigninger. Det gjorde det hele ret ret ujævnt.
Hele løbet var 38 kilometer, fordelt på 4 omgange.
Inden løbet havde vi lavet nogle aftaler om hvordan vi skulle køre og kommunikere, kørestil og så videre. De få holdløb jeg har kørt, har givet mig den erfaring at uden klar kommunikation, så fejler man.
Vi lagde ud i et stille og roligt tempo, for aftalen var at vi skulle køre den stille og roligt i gang. Vi skulle lige finde rytmen. Hen over bakken første gang holdt vi den rimelig jævn, og farten var ganske god. Dog begyndte Michael at få lidt krise, hvilket var naturligt nok, da han havde trænet klart mindst i vores gruppe.
Da vi kørte ud på 2. omgang havde vi faktisk ikke engang hurtigste tid, men nu var vi ved at være en god rytme. Farten var fornuftig, og kort inden vi nærmede os bakken igen, erkendte Michael at han måtte spare sig, og sidde over. Vi kom over bakken, denne gang lidt hurtigere end før. Efter bakken gav vi den lige et ekstra nøk op i farten ind mod mål. Dog var vi dog 17 sekunder langsommere end vores første omgang. Der skulle mere kul på, så Thomas og jeg tog nogle længere føringer. På bakken sad Michael igen over, og jeg fornemmede også at Jon nu var lidt i krise, men dog mest når farten skulle holdes højt på de flade stykker. Det lykkedes os dog at køre 3. omgang 10 sekunder hurtigere end 2. omgang.
Sidste omgang – full gas!
Ud på sidste omgang lavede Thomas og jeg hurtig en aftale om, at vi måtte give den fuld gas nu. Vi begyndte mere eller mindre et parløb. Vi gav den virkelig gas, men da vi kom til bakken var vi lidt i tvivl om hvad vi skulle gøre. Skulle vi skrue den op af, og risikere at Michael røg af? Han led meget. Det kunne vi godt, men hvad med Jon? Jeg vidste ikke om Jon var typen der pludselig kunne eksplodere, og hvad hvis han punkterede? Nej, jeg besluttede at vi nok havde tid nok i forhold til de andre hold, og den tid vi ville hente ved at smide Michael ville være en dum risiko. Dog holdt vi kæden noget strammere over bakken den sidste gang.
Da vi ramte det flade igen sagde jeg til Thomas at nu gik vi all out. Kroppen skulle tømmes. Kort inden mål kom der en lang nedkørsel, hvor man nemt kunne sidde på hjul, men skulle knokle i front for at holde den over 60 km/t. Thomas og jeg bankede afsted, og med 1500 meter igen tog jeg fronten. Jeg gik helt i bund, og ofrede mig 100 %, og med 200 meter igen, da det begyndte at stige igen måtte jeg slå ud. De 3 andre måtte lige bære den til mål, hvilket de klarede, og rent faktisk skulle det vise sig, at vi satte den hurtigste omgangstid nogensinde på vores 4. omgang.
Vi vandt… som eneste deltager i licens hehe.
Vi vandt sjovt nok licensklasser, slog også det bedste motionshold fra Team Lågeshoppen/Uhrskov-vine.dk med 1 minut og 39 sekunder. Faktisk en ganske fornuftig tid af Lågeshoppen 🙂
Bagefter var der en gratis pølse og vand, mod aflevering af løbsnummer og derefter præmieoverrakkelser til de forskellige vindere, samt lodtrækningspræmier.
Cederdorff-holdløb fortjener virkelig stor ros for et fedt arrangement, med en fed rute, hvor der var flagvagter ved alle sving. Det er et arrangement som fortjener mere opmærksomhed, end de har fået, og næste år overvejer jeg at tage der op igen, hvis løbet ikke falder på en licensdag.
info om løbet findes her: www.cederdorfflobet.dk