**DENNE BLOG ER TIDLIGERE UDGIVET PÅ ALTOMCYKLING.DK OG NU KOPIERET OVER PÅ EGEN SIDE HER**
Så kom den forventede debut i B-klassen, her bliver der ikke givet ved dørene, og fejl straffes prompte! Det lærte jeg på den hårde mål!
Af: Jeppe Tolbøll
SKIVE, DER BLÆSER SGU DA ALTID I SKIVE!
I mine løbsforventninger havde jeg brokket mig lidt om at der stort set ingen vind ville komme, men det kom der altså. Den var ikke sindssyg, som den kan være i Tønder når vinden rammer hårdt fra vest, men den var udslagsgivende nok!
Til start var jeg for første gang ret spændt – faktisk så meget at jeg næsten følte mig utilpas. Hvor jeg i C-klassen hele tiden havde haft en god fornemmelse om at lige meget hvordan det gik, så ville jeg nok kunne snige mig med i finalen. Det var jeg slet ikke sikker på jeg ville kunne i B-klassen.
Modsat C, så startede løbet i B-klassen som lyn og torden. Ryk fra første meter! Jeg tænkte egentlig at jeg ville køre passivt den første omgang, ud af fem, og se hvad dagen så bragte. Derfor var der heller ikke den store panik over, at jeg pludselig befandt mig i feltets sidste 1/3-del, selvom det var mig ret uvant. Jeg kunne godt mærke at det ville kræve lidt mere at køre mig frem i feltet, da folk ikke gav så meget plads, og var lidt hidsigere i positionskampen. Jeg vidste dog at det kritiske punkt ville komme efter ca. 12 kilometer, så da vi ramte 10. kilometer bevægede jeg mig ganske stille og roligt fremad, og jeg kommer så rundt i det 90 graders venstresving som 3. mand, lige direkte i sidevinden på en smal vej!
DER ER IKKE MEGET FRIKVARTER I B-LICENS
Allerede her blev der åbnet op! Jeg tror det var en Herning-mand, som var overrepræsenteret i feltet med 7-8 mand til start, der lagde pres på. Jeg gik med det samme med på viften og tog min føring. Nu skulle der kæmpes for at komme tilbage i læ på den smalle vej! Overraskende nok kom jeg hurtigt ind på viften igen, og så blev der ellers bare kørt cykelløb! Efter 4-5 kilometer fik jeg slået blikket bagud, og halvdelen af feltet var splittet i atomer! Grupper af 1-3 mand lå efter feltet, hvor der nu kun var ca. 20 mand tilbage! Det var tidligt! Min mission om passiv kørsel på første runde, blev lagt på hylden.
Selvom gruppen var ret stor, blev der kørt latterlig hurtigt rundt, og selvom der var et par der flere gange sad over, heriblandt jeg selv, så stod samarbejdet aldrig stille! så det gik det faktisk rimelig nemt! Der skulle konstant trædes, men da gruppen var stor var der flere gange hvor man fik en pause. Sådan gik det indtil vi ramte sidevindstykket igen, der blev der igen givet gas, og her følte jeg faktisk rigtig godt med overskud, selvom jeg endte bag viften og faktisk aldrig fik kørt mig frem på den. Så det blev en 5-6 kilometer i halvt læ bag rytteren foran mig. Dog kunne der konstateres, da vi kørte ud af sidevinden at folk var røget fra bagved mig.
På 3. omgang var vi vist kun 14 mand tilbage, talte jeg hurtigt. Fedt, så var der sgu nok point, hvis ingen kom op bagfra! Jeg hørte fra Lasse Panduro, Silkeborg, at der åbenbart var nogle i gruppen der var styrtet ud af udbruddet, hvilket jeg ikke havde set eller hørt. Fokus havde sgu nok været, at se fremad for mig – jeg havde en mindre krise på 3 omgang, hvor jeg syntes det gjorde ret ondt nemlig.
Da vi ramte sidevinden for 3. gang blev der pludselig for alvor åbnet op. Jesper Laustsen, Frederikshøj CC startede med en voldsom føring og Herning-rytterne fulgte sammen med Karsten Mikkelsen, Thy, op med et ret voldsomt pres, og jeg lå igen for langt tilbage – faktisk 3. sidst! Mit eneste fokus blev at holde Rasmus Ginnerups (Randers) hjul.
På et tidspunkt svigter koncentrationen, da jeg var presset og lå og kørte 1-2 cm fra vejkanten, og jeg kører satme af vejen! Selvom jeg hurtigt river den op på asfalten så er der pludseligt 4-5 meters hul. Er du sindssyg hvor gjorde det ondt! Heldigvis var der kun 300-400 meter til sidevindsstykket var færdig, så jeg reddede røven med rundt på et hængende hår! Bagved var Lasse Panduro, Silkeborg og Nikolaj Fevre, Odder, knækket og røget af.
12 MAND TILBAGE!
Jeg besluttede, at jeg for en hver pris ikke måtte ende så langt tilbage igen på sidevindstykket! Faktisk var der et stykke sidevind mere, kort før mål, men der var der en stor bred vej, så den havde endnu ikke været så slem. Det blev den så nu! Igen lagde Karsten Mikkelsen pres på og igen led jeg – dog ikke nært så meget som før. Jeg klarede skærerne lidt endnu!
Rundt på 4. omgang faldt vores fart en lille smule, og det var et lidt tydeligt signal om at der ville blive kørt ræs endnu engang når vi skulle ind i sidevinden! Det var supervigtigt at være med fremme nu!
Da vi kørte ind på stykket lå jeg først og fik taget den første føring uden alt for meget brug af kræfter. Hurtigt blev der fulgt op af en Herning-rytter og så skal jeg ellers love for at der var pres på igen! Jeg fik knoklet mig med 2-3 gange på rulleskiftet og blev ved med at tænke, at nok havde jeg ondt, men de som lå bagved og slet ikke fik læ ville have det endnu værre! Men pludselig endte jeg med IKKE at kunne komme ind igen, og jeg sidder i syre!
Desperat prøver jeg på at finde et hul hvor jeg kan komme på hjul, men der er ingen steder at komme ind! Jeg når at komme ind, foran Thomas Mikkelsen, Fredericia, og ser bag ud, at Nikolaj Høyen Gudiksen, Nr. Søby, har sluppet! Jeg holder selv ca. 20 sekunder før jeg eksploderer og taber mange meter. Da Thomas også er en del af Altomcykling.dk-holdet #TeamAoC, og samtidig en rigtig rar fyr, slår jeg ud til højre så han ikke skal rundt om mig i vinden. Jeg faldt af…! 30 kilometer til mål, og der var pludselig lang vej til mål!
PARLØB TIL MÅL, MAN SKAL ALDRIG GIVE OP!
Til mit held knækkede Jesper Laustsen, Frederikshøj CC umiddelbart bagefter, og han lå vel 100 meter foran mig – også alene. Bagved er Gudiksen langt væk, så ham opgiver jeg at vente på, men prøver i stedet at køre Jesper ind. Det lykkedes efter et par minutter og derefter er det pludselig parløb til mål. Dem foran var hurtigt langt, langt væk, og vi skulle bare til mål. Vi var ret sikre på at feltet bagved (eller resterne af det) var spredt ud over hele ruten, så chancen for at der ville komme folk op bagfra var ikke stor.
Derefter kørte vi egentlig bare rundt, og samarbejdede fint. Jeg følte mig relativ sikker på at jeg ville være hurtigere i en spurt end Jesper, så der var ingen grund til køre taktisk. Vi skulle bare i mål! Midt på ruten, så vi så pludselig Thomas Mikkelsen stå og være punkteret! Synd for ham, han har ikke været heldig i år!
Med 3 kilometer til mål kørte vi så forbi min kone, som stod ude på ruten og skød billeder. Sammen med dem var Michael Damm Kohberg fra Haderslev og C-klassen, og Nicolai Jørgensen, fra Haderslev (kører for Odder) og A-klassen, og de hujede og råbte og skreg “Kør de kommer bagfra, for helvede!”
Hvad for noget? Jeg kiggede bagud, og spotter pludselig 3 mand som lå ca. 20 sekunder længere tilbage! Jeg var et sekund i tvivl om det var nogle fra B-klassen, men en gul Jutlander-hjelm afslørede hurtigt dette! Jesper og jeg kiggede på hinanden – de skulle ikke op! Så vi øgede farten og gav den gas. De kom dog tættere på, men ikke nær så hurtigt som til at starte med.
Rundt i opløbssvinget, havde vi måske 10 sekunder. Jeg tog en føring, lod Jesper tage den næste, og så kiggede jeg igen bagud! De var vist allerede i gang med at spurte, så det ud til. De kom tættere på! Jeg tog en hurtig beslutning. Jeg ved jeg kan tonse rigtig meget i 1 min ca, så jeg rykkede væk fra Jesper. Nu skulle den have fuld gas til mål! Hullet blev slået, og selvom det gjorde naller i benene, så var jeg rimelig sikker allerede der, om at de ikke ville nå mig i hvert fald.
Jeg kom ind 3 sekunder før Jesper (ifølge DCUs tidtagning) og Jesper holdte lige præcis de andre bag sig med 2 sekunder! Det blev virkelig alt for tæt. Dog fik alle andre i forfølgergruppen også point, så det var egentlig mest et spørgsmål om stolthed, at vi kørte for placeringerne.
Jesper og jeg tabte ca. 3,5 minut til første gruppe.
KONKLUSION:
En 9. plads i sæsonens første B-løb, er godkendt, omend at jeg gerne ville have holdt med første gruppe hjem. Men okay, jeg var bare ikke stærk nok, og jeg havde næppe overlevet endnu en omgang i sidevinden, hvis jeg havde overlevet 4. omgang, hvor jeg faldt fra.
Jeg mangler lige den sidste styrke, kan jeg godt mærke, men den kommer formentlig med løbene. Egentlig følte jeg mig ret velkørende, men da jeg pludselig befandt mig på den forkerte side af viften, så gik det stærkt! I C-klassen kunne man lave fejl, og komme tilbage igen, men det kan man altså ikke i B, kan jeg godt mærke. Og hvor jeg i C nemmere kunne kæmpe mig til en plads, så bliver der ikke givet ved dørene i B. Det kræver lige lidt tilvænning, både mentalt og fysisk.
Resultater ses under www.dcu-jf.dk (under ‘Resultater’ -> ‘Skive’)
Næste løb er kuperede Nyborg. Den bliver nok ret led! Løbsforventninger kommer senere på ugen